Familienetværk uddeler mad til påske

STØTTE: Det er stadig svært for mange familier at få pengene til at løbe rundt. Det mærker de i Familienetværket Rønne, hvor de op mod påske glæder sig til at uddele gratis overskudsmad fra den lokale Lidl-butik. 

Lidl og Blå Kors går i samarbejde om at uddele overskudsmaden.

I påsken ser mange frem til at samles om familiefrokoster og påskeægsjagt. Her er det især maden og samværet, som er i fokus. Netop højtider og ferier kan være svære tider at komme igennem, hvis man i forvejen har svært ved at få økonomien til at række til hele måneden.

Derfor samarbejder Lidl og Blå Kors igen i år om at uddele mad til familier, som er pressede økonomisk eller kæmper med sygdom og andre udfordringer, der gør, at overskuddet ikke er så stort.

Kan hente mad
I Rønne uddeler Familienetværket Rønne gratis overskudsmad op mod påske. Dagen før skærtorsdag henter frivillige al den mad, som den lokale Lidl-butik ikke når at sælge, inden butikken holder helligdagslukket.

Maden, som ofte er i overskud, kan være alt lige fra frugt og grøntsager til mejeriprodukter og brød. Det er alt sammen mad, som gennem samarbejdet kommer en masse familier til glæde. Det er et samarbejde og en ordning, som virkelig giver mening, fortæller Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl Danmark:

Meningsfyldt samarbejde
”Samarbejdet med Blå Kors er ekstremt meningsfuldt, da vi sammen kan hjælpe nogle af de mest trængte familier. Gennem vores partnerskab har vi mulighed for at levere overskudsmad fra vores butikker, hvilket både kan forsøde højtiden lidt og samtidig mindske madspild. Igen i år vil vi i Lidl gerne takke Blå Kors og de mange frivillige for deres dedikation og det store arbejde, de udfører,” fortæller Jens Stratmann.

 

Du vil måske også synes om

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »

Bornholmske skoler får råvarer til madkundskab

SKOLEN: Nu får over 30.000 danske skoleelever smagekasser og undervisningsmateriale fra Coop Madskole. Det giver børnene praktisk erfaring med at tilberede danske råvarer i sæson. Det er finansieret af donationer fra Coops kunder. I denne og næste uge kommer der smagekasser med danske råvarer fra Coop Madskole ud til 1.500

Læs mere »

Spændende weekend for sangglade børn i Snogebæk

SANG: Folkekirkens Børnekor på Bornholm holder korweekend i Snogebæk   I weekenden 24.-25.oktober holder Folkekirkens Børnekor på Bornholm for fjerde år korweekend for sangglade børn på lejrgården Bækkely i Snogebæk. Arrangementet er for alle børn fra de bornholmske kirkers børne- og ungdomskor, og der er i år 40 tilmeldte børn

Læs mere »