AUTO: Ford har i dag løftet sløret for en nyfortolkning af den ikoniske Ford Capri.

Med en elektrisk rækkevidde på op til 627 km1, et højt udstyrsniveau som standard, masser af bagagerumsplads og en skarp pris kan den nye Ford Capri bestilles allerede fra i dag. Bilen forhandles af Bilhuset Elmer på Aakirkebyvej i Rønne.
Og med lanceringen af den nye Ford Capri genopstår Fords populære klassiker fra 70’erne og 80’erne i en ny variant, der på sin helt egen måde hylder originalen.
Sportslige køreegenskaber
“Ford Capri huskes særlig for at have kant, sine sportslige køreegenskaber og flotte design. Da Ford Capri blev lanceret i 1969, blev den hurtig et ikon overalt i Europa, og også herhjemme tog danskerne virkelig bilen til sig. Det er med udgangspunkt i den stolte arv, at vi nu lancerer en ny og elektrisk Ford Capri, og vi tør godt love, at der er meget at glæde sig til,” siger Frank Skjærbæk, administrerende direktør i Ford Danmark.

Den elektriske SUV coupé viderefører bl.a. elementer fra klassikeren i sit design, hvilket både afspejler sig i bilens sideruder og lygter, mens også bilens alufælge, rat og sæder er inspireret af fortiden. Den nye Ford Capri har udover den elektriske drivlinje fået tilført adskillige fede digitale features, der fører den direkte ind i fremtiden.
Plads til bagagen
Den lange rækkevidde giver dig masser af frihed på dine køreture, og når du endelig skal oplade batteriet, kan du fx lade fra 10-80 procent på blot 26 minutter i den firhjulstrukne variant med udvidet rækkevidde. I bagagerummet er der desuden masser af plads med hele 572 liter, som du nemt kan fylde op med dine indkøb eller kufferter, når du skal på tur.
Fås i to udgaver
Fords nyeste elbil er tilgængelig i to varianter – Select og Premium. Med priser fra 319.990 kr. for den baghjulstrukne Ford Capri Select, der har 170 hk og en standard rækkevidde på op til 389 km1. For 40.000 kroner mere får man 286 hk og en udvidet rækkevidde på op til hele 627 km2 på batteriet.


