.jpg)
10.000 for et knald!
Hey! – Hvem har hacket mig og skrevet: 10.000 kr. for et knald ?
Min krop, er så gu da ik´ til salg…og min sjæl, er slet ikke.
Heller ikke, selv om jeg kan se min bankrådgivers løftede øjenbryn for mig og nærmest høre ham sige: ”Den form for penge, spøger man ikke med – så lad da staklen”. Eller, endnu mere sandsynligt: ”Måske burde du overveje en regulær budrunde, for din kontos skyld..”
-Så hører jeg 20… ?
Eller….Har der i virkeligheden sneget sig en fejl ind i teksten, så dét, der i virkeligheden skulle have stået, var: 10.000 kr. til et knald?
Er det, den bornholmske regerings svar, på en lidt atypisk, økonomisk hjælpepakke til strandede førtere ? En forklædt genetableringspakke, som den, man tilbyder de andre indvandrere, for at få dem til returnere dertil, hvor de kommer fra? ”Her har du 10.000 kr. til et knald og stik så af med dig”… Så er det måske fraflytterkonsulenten, der har hacket mig…
Nå, men apropos krop og sjæl… I forlængelse af sidste uges skriv og de kommentarer der er kommet, så tænkte jeg umiddelbart, at vi kvinder, da godt tør ta´ den dér bemærkning op om, at man burde lave en klumme med modsat fortegn, altså om vores eskapader i forhold til dating.
Men, men, men.. De damer! Vi er vist også nogle værre nogen!… For en mand, i midt-fyrrene, fortalte mig, at han ikke kunne date en ”københavnertøs” uden at de ville knalde med det samme! Og, hvis han ikke ville, blev de sk… sure. Faktisk har han oplevet, at det er svært at få lovbare at ville samtale og byde på hjemmelavet middag…. Seriøst ???
De kvinder jeg taler mest med, er oftest i alderen fra 35-55 år. Deres historier, har jeg indtil nu, regnet for værende ”enkeltstående tilfælde”, men nu kan jeg se, at det nok nærmere er mig, der er det..
Én har fortalt, at hun efter sygdom og ægteskab, knalder hvor som helst og med hvem som helst -også på parkeringspladser! En anden fortalte mig, at hun hver weekend, jagtede knald, og i øvrigt var fuldstændig ligeglad med, om de var gift eller ej. En tredje sagde, med den største selvfølgelighed, at hun har været sammen med mere end 100 mænd. What the fuck ???
Nu, er jeg jo så traditionel, at jeg trykkede kvinde søger mand, den ene gang, jeg oprettede en datingprofil, for et par år tilbage. Derfor ved jeg ikke, hvad de andre kvinder skriver i deres profiler. Ej heller, hvad de viser… Næ, mit profilbillede var af mig og min…..jeps, rigtig gættet, vovse. Sødt, tækkeligt, naivt og ikke mindst – jævnt kedeligt – i den sammenhæng.
Hvis I ikke er faldet i søvn, så kan jeg afsløre, at det var på en side, hvor man søger en fast kæreste ved hjælp af en personlighedstest, der så matcher nogle mænd tilsvarende, procentmæssigt.
Min profil tekst lød nogenlunde sådan her:
Jeg er til natur, så længe den bliver udenfor. Jeg skriger, når jeg ser mus og tudser. Jeg er ikke til camping eller flade sko. Jeg kører firhjulstrækker, for ellers bakker jeg ind i ting (det kan dog ikke udelukkes, at jeg gør det alligevel). Hvis du sender mig på omlastningen, med en trailer fuld af ting der skal kasseres, kan du være sikker på, at jeg finder så meget fint og brugbart blandt de andres udsmidninger, at jeg kommer hjem med stort set samme mængde, som jeg kørte med. (PS. Jeg kan kun køre ligeud med traileren, og ja, jeg ved godt, at man ikke må klunse, men jeg kan altså smile mig til meget.) Hvis du vil imponere mig, skal du hellere harpunere en fisk, end at komme med blomster.
Reference fra eksmand: ”Det er nemmere at være i krig, end at være gift med dig”.
Jeg fik nogle match, men kun én af dem, sendte jeg et” smil” til. Han smilede tilbage og responderede, med følgende kommentar: Det lyder som en udfordring. Og så dukkede han op, med en dåse sardiner.
Reference: Sardin-manden udtaler: ”Du er en drøm og et mareridt”.
Og så er vi tilbage, hvor vi startede i sidste uge.
Men ærlig talt, ladies, mellem os – så må I da være udstyret med en biipp.. der virker anderledes, end min? Får I virkelig noget ud af engangsknald? Jeg mener, andet end bekræftelsen i, at man kan? Jeg har aldrig lavet one night stands. Jeg sværger! Jeg får intet ud af sex, uden følelser. Jeg behøver ikke en tissemand et vist sted, for at mærke, jeg er i live, og slet ikke, hvis den tilhører en tilfældig gut, der ikke er fedtet med sit underliv.
Udfordringen, for mig, ligger ikke i at samle trofæer. Nok nærmere, at holde dem på afstand. Jeg syndes det er meget mere blæret, at sætte barren højt og turde kæmpe for den mulige kærlighed og de gode værdier, hvis man finder én, man har et godt udgangspunkt med. Det er dét, der skiller fårene fra bukkene…..
Faktisk, kan jeg ikke lade være med at sidestille knalde-rundt-kulturen, med dem, der har behov for at poste ligegyldigheder på Facebook, konstant. Det dér med, at der er nogen derude, der lægger mærke til én, og så være ligeglad med kvaliteten af det, man ”bidrager” med, om jeg så må sige. Det bliver kvantiteten, der bliver den målbare enhed.
Men hvorfor? Personligt, vil jeg da hverken eje eller have, en mand der har været hele byen rundt, som et forsuttet bolsje. Jeg har altså også svært ved at se, hvad der tiltaler mænd, ved kvinder med den form for ”highscores”…
Ja, beklager sgu…
.gif)
