En statisk rejse med lyrik og musik

Statisk på scenen i Rønne. (Fotos: Stefan Kofoed Sode / Musikhuzet)

Af Toben Severinsen

Fredag aften ramte bandet “Statisk” Raschs Pakhuz i Rønne på deres “Leve af at drømme Tour 2023”, der startede  i Kolding 27. januar, og slutter i Vega i København 11. marts.

 
Statisk er en dynamisk indiepop/rockduo fra Odense bestående af Mathias Ranch Skov og August Kulmann Halle, der spiller dansksproget synthpop med referencer til 1980’erne . Men de er i evig bevægelse, og ikke meget for at sætte genre på deres lyd.
Duoen har allerede flere udgivelser bag sig. Publikum i Raschs Pakhuz fik flere af disse udgivelser bl.a. ”Højhus”, “Optur” og ”Tiden Går I Stå”. Førstnævnte var Ugens Uundgåelige på P3, og bandet både spillede og var nomineret til P3 Guld i 2021. Derudover de nyeste numre ”Leve Af Drømme”, og “Trampoliner”.
Statisk er på en rejse, hvor lyrik og produktion står i stærk synergi, og hvor ungdommens rus flyder ud af hver en strofe, og hver en node.
Fornem opvarmning
Inden Statisk gik på scenen fik publikum international opvarmning fra Emilie Thorsby. Hun har udgivet seks sange, hvor tre af dem er gået i rotation på amerikanske radiostationer.
Artiklen fortsættes under billedet)
Emilie Thorsby
Emilie blev nomineret som årets kvindelige artist 2022 i USA, har sunget for Knæk Cancer TV2s “Tænd et lys i Odense” og gav 12 koncerter, samt tre online koncerter i USA. Siden da har hende musik vokset bredt på det internationale marked, og hun høstede da også fortjent bifald, inden hun forlod scenen.
 

Seneste artikler

Fik du læst?