Af Torben Severinsen
To af landets af landets skarpeste solister – Danny Wickmann på mundharmonika, saxofon og vokal, og Kim Kjærgaard på guitar gæstede lørdag aften Raschs Pakhuz. Sammen med Niels Knudsen på bas og Johan Larsen bag trommerne er de Rosewood Bluesband.
Bandet har eksisteret i godt 20 år og er dermed blandt landets bedst sammenspillede band, og deres 70’er bluesrock, Chicagoblues og ikke mindst Rosewoods egen blues faldt godt i de særdeles veloplagte gæsters smag.
Vanen tro var hyggen stor når, der er svedig blues på programmet, og flere af gæsterne havde også oplevet Rosewood Blues Band ved tidligere besøg i de intime rammer i Raschs Pakhuz.
Kim Kjærgaard er i øvrigt manden bag Rosewoods egen numre der rammer lige i hjertekulen med den karakteristiske Rosewood-energi og særlige klang. Bandet har derudover en bundsolid og rutineret rytmegruppe. Tilsammen blev det et tungt godstog. der buldrede gennem det bornholmske bluesland i den kolde februar nat.