
Med en blanding af fortælling, livemusik og anekdoter om Kim Larsen og Benzindrengenes vej til toppen, blev aftenen en fejring af den uforlignelige sangskat, som stadig vækker genklang hos generationer af musikelskere.
Publikum sang med på klassikere som “Kvinde min”, “Masser af succes” og “Rabalderstræde,” mens Lasse Helvig levendegjorde Gasolin’s storhedstid og satte perspektiv på deres betydning i dansk musikhistorie.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Ud over de velkendte hits bød koncertforedraget på interessante fortællinger fra 1975 – året hvor “Gas 5” blev født – og hvordan Kim Larsens eftermæle stadig præger vores fælles kulturarv.
Musikhuzet summede af minder og kærlighed til dansk rock, og det var tydeligt, at Kim Larsens ånd stadig lever videre gennem hans musik. En aften med både nærvær, humor og rock’n’roll, som bekræftede, at Gasolin’s sange stadig er lige så relevante, som de var for 50 år siden.










