E-boks mig her, e-boks mig der…

Så kom der digital post igen: Den kommer iøvrigt på de mest mystiske tidspunkter, det offentlige har ikke respekt for privatlivets fred, der sendes post på søn- og helligdage, om aftenen og tidligt om morgenen.

Nå, det kan man leve med, men det, der for alvor irriterer mig er, at der sendes til flere forskellige postkasser. Forleden kom følgende meddelese som SMS:

“DIGITAL POST – region Syddanmark har sendt dig digital post. Log ind og læs den på borger.dk, e-boks,dk eller mit.id.”

Joh, mange tak.

Det digitale brev viste sig at være et spørgeskema vedrørende en nyligt og iøvrigt heldigt, kan jeg glæde læserne med, overstået knæoperation.

Hvorfor denne forespørgsel kom fra Region Syddanmark aner jeg ikke, men jeg besvarede naturligvis høfligt spørgsmålene og sendte spørgeskemaet digitalt retur.

Fred med det: Irritationen opstår ved at de digitale forsendelser sendes til tre forskellige postkasser.

Hvilket geni, der har fundet på det er foreløbigt uvist, men det er fuldstændigt overflødig med tre digitale postkasser. Og det skaber unødig forvirring blandt ældre mennesker og andre, der i forvejen har problemer med at følge den digitale udvikling.

Tilt alt held synes der nu at være politiske interesse for at få bremset dette galimatias. Kravet må være en digital postkasse pr. borger – hvor svært kan det være?

PS: På samme måde er der flere forskellige valgmuligheder, når det gælder digital post fra sundhedsmyndigheder, læge m.m. Jeg har postkasser ved navn “Min SP”, “Min læge”, “Min sundhed”, “Medicinkortet” og hvad ved jeg.

Skrupforvirrende. Lad os se hurtigst muligt at få forenklet det digitale postsystem. Og jeg behøver ikke få en meddelelse herom juleaften eller på andre helligdage. Gerne i samme tidsrum som det, hvor det røde postbud i sin tid leverede posten. Eller er der for meget forlangt?

God weekend

 

 

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 21. august. Solen står op kl. 05.44 og går ned kl. 20.21. Dagen er aftaget to timer og 48 minutter. (UV Maks 4.4). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol, men ud på eftermiddagen efterhånden mere skyet vejr,

Læs mere »

Invitation til sangglade bornholmere

MUSIK: Gospelkoret AmaZing starter ny sæson torsdag 27. august – og inviterer bornholmere, der har lyst til at synge, til at komme og prøve koret gratis.   Gospelkoret AmaZing slår dørene op til en ny sæson med masser af sangglæde, energi og fællesskab torsdag 27. august kl. 19. Koret øver

Læs mere »

Her er beviset: Bornholm er solskinsøen

KLIMA: Bornholm lander på en førsteplads blandt landets 98 kommuner, når det gælder solskinstimer. Det viser en opgørelse foretaget af 1KOMMA5°.   Fra 2024 til 2025 er mængden af solskinstimer steget kraftigt på tværs af hele landet. I Bornholm skinnede solen i alt 2.127,0 timer i løbet af 2025. Det

Læs mere »