I dag kørte jeg i vores bil og fik en masse tanker. Vores bil er fantastisk, og den kan mere, end jeg ved, og jeg bruger langtfra alle de muligheder, som bilen er indstillet til at blive brugt med.
Det samme gælder min Samsung telefon. Den har også en masse muligheder for brug, som jeg aldrig har fået indblik i, og som jeg derfor aldrig har prøvet.
Min stationære computer har det på samme måde.
Ubrugte muligheder. Ubrugte kompetencer er der både i vores forskellige medier, men således er det sandelig også i os mennesker.
Mange tror, at Pippi Langstrømpe har sagt følgende:
«Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”
Ifølge nettet er det et falsk citat, som Pippi aldrig har sagt, men det kunne nu godt have været ord, som forfatter Selma Lagerlöf har lagt Pippi i munden.
Hun siger i stedet lidt, der ligner, da hun bliver spurgt, om hun kan spille klaver:
”Hvordan skulle jeg kunne vide det, når jeg aldrig har prøvet? Jeg har aldrig haft et klaver at prøve det på. Og det siger jeg dig, Tommy – at spille klaver uden klaver, kræver kolossal træning, inden man får det lært.”
Kort sagt: Man kan aldrig vide, hvad man kan, hvis man ikke har prøvet det af i praksis.
Og det er bestemt min pointe.
Du kan aldrig vide, om du kan spille fantastisk på en Stradivarius violin, hvis du aldrig har forsøgt at blive dygtig på det felt.
Som mennesker har Gud givet hver og en af os forskellige nådegaver og evner/ kompetencer, og Jesus taler stærkt om den, der begraver sit talent i jorden af frygt for den Gud, som har skabt os til at bruge netop det talent.
Vores forkerte Guds billede kan få os til at blive handlingslammet og begrave de gaver og talenter ned, som Gud egentlig ønskede, at vi skulle bruge.
Hvis det ikke drejer sig om en forfejlet og forkert frygt for Gud, så er det måske frygt for en streng far, mor eller skolelærer, som i barndommen har frarøvet os glæden ved at udforske de mange muligheder, som ligger gemt i et hvert menneske, og som ligger parat til netop at blive brugt til glæde for andre og for én selv.
Al mulig manglende selvtillid og selvværd bunder sig ofte i en frygt, som er helt ubegrundet.
Du, som er plaget af det, skal vide, at du kan mere, end du tror.
Mange af os er blevet ældre, og vi mister desværre med tiden både hukommelse og kunnen, men vi må erindre os selv og andre om, at de mange hjerneceller, som vi stadig har, kan danne ”nye forbindelser med hinanden, som gør, at vi sagtens som ældre kan lære nye ting, nye sprog og færdigheder.” (Citat fra nettet).
Det lyder så godt og så håbefuldt, men mange af os stiller os tilfreds med det, vi kan, og vi glemmer at tænke på at forny os og blive ved med at lære nyt.
Vi kan have en tendens til at gå i hi som gamle, som om livet ikke til stadighed har noget nyt og spændende til os på vores gamle dage.
Vi kan nemt blive sofabundet og være for inaktiv.
Jeg ved det fra mig selv. Lænestolen kan nemt blive for magelig at sidde i.
Man kan dog være stillesiddende på en positiv og god måde.
Ingen siger, at det er forkert med lidt mere eftertanke og i kristelig forstand at bruge tiden til mere stillesiddende aktiviteter – bøn, opbyggelig læsning, skriverier, ren afslapning efter et aktivt liv på arbejdsmarkedet og gode samtaler på f.eks. Facebook, og hvor vi ellers færdes til dagligt.
Bibelen taler faktisk ret så tit om det at blive gammel.
Her er et par eksempler:
”Hos de gamle er der visdom, langt liv giver indsigt.” Jobs bog kap. 12 vers 12.
”Endnu i alderdommen bærer de frugt, de er friske og grønne!” Salme 92 vers 15.
Vores aktiviteter er måske for nedadgående, men du og jeg kan mere, end vi tror.
Vi får tilmed fantastiske løfter i Bibelen om det at være gammel:
Gud siger: ”Helt ind i alderdommen er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil løfte jer, jeg bærer og redder jer.” Esajas kap. 46 vers 4.
Vores bil er gammel. Den er vel 16 år, men den kan meget endnu, som jeg endda endnu ikke har opdaget.
Sådan er det også med os, som er kommet op i årene.
Gud har nedlagt i os mange talenter, og vi får stadigvæk at vide, at han ”lægger gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” Efeserbrevet kap. 2 vers 10.
Vi skal bare åbne øjnene!
Du og jeg, som er blevet gamle, (Gud ske lov og tak for det) skal således ikke tro, at livet er slut for os, hvad angår Guds mål og mening.
Du kan mere, end du tror, og livet har stadig mening på en eller anden måde.
Nogen er bange for at blive gamle, men Gud ønsker for hver og en af os, at vi får en god tid i livets sidste kapitel.
Og så er der heldigvis i vores kristne tro et fantastisk budskab til os om, at der efter den død, der venter os, er et meningsfyldt og evigt liv hos Gud, hvor alt er godt, og jeg tror, vi skal være i stor forventning til, hvad det indebærer, og hvad der venter os af godt.
Personligt tror jeg, at vi skal møde nogle af dem, som vi her i livet har taget afsked med, og som vi sørger og savner.
Bibelen taler om, at vi skal møde Abraham, Isak og Jakob, og at vi skal sidde til bords med dem, så mon ikke også det gælder andre af dem, vi har kendt lidt bedre end de gamle fra Bibelen?
Glædelig søndag!
Kærlig hilsen
Agnethe, pens. sognepræst
