“Du dur heller ikke til noget…”

Sådan noget tror jeg, vi er mange, som har sagt til os selv. Måske er det sådan, at vi ofte er den værste dommer over os selv. I nogen perioder af mit liv har jeg hvert fald fyldt mig selv med den slags tåbelig snak. Ikke særlig opbyggeligt. Nærmest lidt nedbrydende i stedet – for at sige det mildt.
Med det i bagagen gik jeg så ud til det liv, jeg nu engang havde fået. Mine negative tanker om mig selv blev et dårligt afsæt til alt, hvad jeg skulle udrette. Det betød et lavt selvværd.
Det fremmede, at jeg skulle præstere for at vise, jeg nok ikke var så dårlig endda, og fokus blev alt for meget rettet mod mig selv. Medmennesket blev blot et middel til, at jeg kunne bevise – mest overfor mig selv, at jeg alligevel godt kunne du til noget.
Jeg kan godt se, at det er noget af en bekendelse, jeg kommer med her i søndagens klumme, men jeg ved, at vi er mange, der har lidt eller lider under sådanne domme over os selv, og måske er der rester af det hos mig endnu eller hos dig.
Et såre kritisk sind eller holdning overfor en selv kan skade ens hele liv, så det må der gøres op med. Det kan også komme til at påvirke andre desværre.
Den fatale negative holdning til en selv kan også gøre en alt for opmærksom på, ”hvad mon de andre tænker om mig?” ”Hvad har de mon sagt om mig, da jeg ikke var til stede?”
Jeg læste noget, som inspirerede mig til denne klumme og til disse tanker.
Jeg bliver nødt til at citere noget af det. den svenske Wilfred Stinussen siger i bogen: ”Dagen er Guds dag.” (En daglig andagtsbog, som jeg for øvrigt kan anbefale på det varmeste). I får nogle sætninger fra stykket til den 3. juni:
”Kun hvis du accepterer dig selv, fordi Gud accepterer dig, lever du i sandheden, og kun i den kan du finde absolut tryghed. Når du ved, at du er værdifuld i Guds øjne, behøver du ikke selv finde grunde, som skal bevise din værdi.
Du behøver heller ikke mere at forsøge at hævde dig over for andre. Den tendens til selvhævdelse, som vi alle har, og som bunder i utryghed, smelter lidt efter lidt bort, når man lærer at hvile i Guds kærlighed. Der er ingen grund til at være følsom over for andres mening, hvis jeg ved, hvilken mening Gud har om mig.”
Se, det er vise ord, som jeg lægger mig på sinde.
Hvis jeg dropper mine negative tanker om mig selv og fæstner mine tanker på, hvor højt jeg er elsket af Jesus og øver mig derpå, så kommer tingene i balance i mig, og ”Guds fred, som overgår al forstand” (et citat fra Bibelen) vil forplante sig i mig og hos mig, og jeg vil kunne møde mine medmennesker på en helt anden fri måde.
Jeg kan jo være fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker om mig, når jeg ved, hvor højt elsket jeg er af Himlens og jordens Skaber og Herre.
Jeg er således fri til at være den, jeg nu engang er. Fri til at elske. Fri til at leve. Fri til at virke.
Jeg kan synge børnesangen:
”Du er dig, og du du`r.
Du er dig, og du du`r,
Du er dig, og du du`r,
Og du passer perfekt i Guds plan!”
Vi ser tennis herhjemme i øjeblikket – altså hvert fald så længe vi har danskere med. Det er jo de berømte Wimbledon-dage med tennis.
En af kommentatorerne er speciel god. Han gav udtryk for, at det mentale hos spillerne er såre vigtigt. Det viser sig i deres spil, hvis de er usikre, bange eller tror for lidt på sejren.
Vi så for et par dage siden en ny dansk tennis spiller August Holmgren. Han var virkelig i modvind på banen. Ustandselig blev han overhalet af sin modstander, hvad angår resultater. Men han var standhaftig. Han lod sig ikke slå ud. Han troede på sit spil. Han vandt.
Modgang her i livet får vi alle. Det hører ligesom til. Det modner os også. Vi skal ikke give op. Det styrker os at vide, at vi ved, det ender godt. Det siger vores Bibel, og det vælger jeg at tro på.
Flemming Møldrup (kendt på TV for programmet ”Kender du typen?”) har mange skønne ord om, hvad Jesus betyder for ham.
Han siger i en video i projektet ”Lad os tale om tro” til spørgsmålet: ”Hvem er Jesus for dig?”
”Jesus er en person, som har gjort en kæmpe forskel i mit liv, og som har løftet mig op i en mørk periode i min tilværelse og har gjort mig troende, og som har et overordnet budskab, som jeg er meget stor tilhænger af og har lænet mig ind i og gerne vil tale med andre om også. Jesus fylder meget i mit liv, og jeg har stor kærlighed til Jesus.”
Jesus gør en forskel for mange af os. Sig aldrig mere, at du ikke dur til noget.
Glædelig søndag!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. Sognepræst på Amager

Seneste artikler

Møbelfabrikken i Nexø samler kræfterne

ERHVERV: Iværksætterhuset Møbelfabrikken skifter navn til “Møbelfabrikken – Bornholms erhvervs- og eventcenter”.   Navneskiftet for Møbelfabrikken i Nexø er kulminationen på en markant udvikling fra iværksætterhus, uden nævneværdig opbakning til en uafhængig, kommerciel virksomhed med øens vækst som omdrejningspunkt. Møbelfabrikken har gennemgået en transformation. Hvad der startede som et nedslidt

Læs mere »

Vild fart: 113 km/t i Nyker…

  POLITI: En bilist på Elleebyvej i Nyker kørte så stærkt i går, at det udløste et klip i kørekortet og en stor bøde. Vedkommende kørte hele 113 km/t, hvor det højest er tilladt at køre 80 km/t. Derudover fangede ATK-bilen tre andre bilister på samme strækning, der også kørte

Læs mere »

Indbrud på biblioteket i Rønne

POLITI: Der har været indbrud på Rønne Bibliotek på Pingels Allé i løbet af weekenden, hvor der blandt andet er blevet stjålet designermøbler. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle borgere, som har set noget mistænkeligt, eller som har oplysninger, der kan være relevante for sagen på tlf. 114.

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Flere unge fravælger konfirmationen

KONFIRMATION: 65 pct. af de unge på Bornholm lod sig konfirmere i 2025, hvilket placerer kommunen tæt på landsgennemsnittet.   Hvert forår trækker tusindvis af unge danskere i hvide kjoler og mørke jakkesæt. Men stadig færre gør det, og faldet er langtfra jævnt fordelt. På Bornholm blev 235 unge konfirmeret

Læs mere »

Når du skal træffe en beslutning…

Vi gør det hele tiden – igennem hele vores liv. Det er en del af selve livet. Vi tager beslutninger, og det bliver vi nødt til – simpelthen. Livet består af beslutninger. Vores store dansker filosof og teolog Søren Kierkegaard (1813-1855) giver meget rammende udtryk for den usikkerhed, vi stiller

Læs mere »

Weekendens gudstjenester og konfirmationer

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester og konfirmationer lørdag 9. og søndag 10. maj   Lørdag 9. maj Levende Kirke Bornholm 14.00:  Michael West og Rikke Knudsen leder gudstjenesten. Sankt Nicolai Kirke 10.00: Konfirmation ved Nikolaj Hartung Kjærby. Søndag 10. maj Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen

Læs mere »