Dobbelt Grammyvinder gæster Svanekegaarden

MUSIK: Amanda Ginsburg besøger Svanekegaarden med fremragende musikere

Amanda Ginsburg

 

Onsdag 24. september kl. 19.30 kan alle musikelskere nyde en magisk aften med en af Skandinaviens mest bemærkelsesværdige jazzvokalister, når svenske Amanda Ginsburg besøger Svanekegaarden.

Hun begejstrede Svanekegaardens publikum i 2024 og overvældede Torvet i Nexø til Østersøjazz i sommer, og nu vender Amanda Ginsburg og hendes fantastiske interskandinaviske band tilbage til Svanekegaardens Jazzklubs -agtige sal.

Utrolig sangstemme
Amanda Ginsburg har imponeret både publikum og anmeldere med sin utrolige sangstemme og raffinerede arrangementer. Hendes debutalbum “Jag har funderat på en sak” indbragte hende en Grammy Award for Jazz of the Year i 2019, efterfulgt af albummet “I Det Lilla Händer Det Mesta”, der gentog triumfen i 2021. Senest udgav hun i 2024 albummet “Tur att jag kan skratta”

Charmerende stil
Hendes musik har taget Skandinavien med storm og vundet hjerter med sin charmerende og vedkommende stil, og da hun modtog Sveriges Kompositörers/Textförfattares Jazzpris, lød begrundelsen: »Der findes et ekko af vores (Sveriges) legendariske jazzsangerinder i hendes musik. Hun har formået at skabe nye og virkeligt charmerende sange der lader sig inspirere af sin historie, men som taler med sin helt egen stemme.«

Kvartet i særklasse
Som en af få skandinaviske jazzsangerinder har hun opnået millioner af afspilninger på Spotify. Men der er ingen tvivl om, at hendes liveoptræden langt overgår den oplevelse, man kan hente på de gængse streamingtjenester. I front for en i særklasse velspillende og stjernespækket Skandinavisk kvartet optræder Amanda Ginsburg med dragende og vedkommende jazz, som fra tid til anden eksploderer i musikalske genialiteter fra de dygtige musikere, hun har med sig. Musikerne er Filip Ekestubbe, piano, Anders Fjeldsted, bas og Snorre Kirk på trommer.

Strej af humor
Kvartetten inviterer lytteren ind i et univers af veldrejet og swingende, melodisk jazz på svensk, hvor Amanda Ginsburg med sin umiskendelige stemme og rolige swing skaber vedvarende melodier, der tager publikum med på ubetrådte musikalske veje. Hendes musik er en hyldest til arven fra elskede svenske ikoner som Olle Adolphson, Monica Zetterlund og Jan Johansson, alt imens hun tilføjer sin egen dybt personlige og direkte sans for jazz. Med et strejf af humor inspireret af Hasse og Tage formår hun at levere en forestilling fyldt med varme, en smule melankoli og masser af latter.

Du vil måske også synes om

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »