Det gror, der vandes…

 

Vi er alle sammen født med anlæg for en bestemt natur. Gennem erfaringer og menneskemøder, gode som dårlige, tillægger vi os adfærdsmønstre og identitet. Jeg er vægt af stjernetegn. Og uanset, hvad man synes om astrologi, så kan jeg ikke løbe fra min hang til at prøve at skabe balance og forsoning.  At opveje og udligne.

Derfor, mine damer og herrer… er denne klumme, noget af en overvindelse. Den kan sammenlignes med at gå i vandet, velvidende, at man agter at bevæge sig lidt for langt ud, hvilket er skidt, når man ikke er en habil svømmer og i øvrigt hader at få vand i næsen.

Men…

Da jeg besluttede at flytte til Bornholm, havde jeg et håb og en forestilling om, at indgå i et samfund, hvor man værdsætter de nære værdier, såsom sammenhold, ærlighed, medmenneskelighed og autenticitet. Derudover var det selvfølgelig tillokkende, at tempoet er lidt lavere end på fastlandet.

Til at starte med var det rart. Jeg oplevede et dejligt sammenhold for en tid. Så langt så godt.

Men det skulle vise sig, at misundelse, splid, bagtaleri, manipulation og mangel på situationsfornemmelse, bliver endnu mere tydelig i et lille samfund  – og at de implicerede skaber sig en boble, hvori den uhensigtsmæssige adfærd får lov at danne præcedens.

Det, der til stadighed overrasker mig, er at se, hvordan de udøvende  voksne mennesker-  slipper afsted med deres væremåde – uden at nogen stopper dem. Tværtimod hopper andre med på vognen og bliver selv krænkende. Er det den kultur, vi ønsker at give videre til vores børn? Børnene gør jo ikke det vi siger, de gør det, vi gør!

Man kan ødelægge så meget for hinanden, hvis man vil, og man kan gøre så meget godt. Man vælger selv, hvem man vil være  – og hvad man vil videregive.

Jeg har arbejdet med relationer i 10 år. Jeg har endnu ikke fundet den hellige gral – og jeg er bestemt ikke uden fejl – men jeg øver mig i at se det bedste i alle og acceptere, at jeg selv har et ansvar for, hvordan jeg opfatter andre. Og hvordan de opfatter mig.

Alt i alt, så lever jeg hårdnakket efter devisen om, at alle mennesker, dybest set, indeholder en sund kerne -og vil hinanden det bedste. Når det er sagt, kræver det af og til, at jeg minder mig selv om, at andres meninger, holdninger og gerninger, ikke nødvendigvis har noget med mig at gøre. Hvis ikke jeg gør det, så mister jeg evnen til at turde være mig selv og evnen til at stole på andre. Frygten for, at de ikke forvalter min tillid ordentligt, er skræmmende.

Måske skal der være slanger i paradis, og måske, hører ufred til harmoni..?

Uanset hvad, så er her nogle ting jeg godt kan undvære, uanset hvor i verden jer er:

  1. Så lad da vær´. Til hvilken gavn ? Det er ok at udtrykke sig, men man kunne måske gøre det lidt respektfuldt, på rette tid og sted… eller med et filter. Det bliver oftest de få, der får lov at præge det store billede, eller dem der råber højest. Vælg det gode!
  2. Folk med rundsave på albuerne, der tilegner sig det, de vil have for enhver pris, uden skelen til hvem de vælter undervejs. Ad…
  3. De gule vingummier i Haribo poserne. Der er seriøst ingen ,der kan lide dem. Hvorfor er de der så?
  4. Hovne og arrogante mennesker, med beregnende adfærd, der hævder sig selv, igennem det andre har, eller har opnået. Eller som mener, at rigdom giver carte blanche til dårlig opførsel.
  5. Løse hunde, som ejerne tror, de kan kalde til sig, det kan de aldrig…
  6. Utroskab, fortielser og intrigant adfærd. Virkelig dårlig stil.
  7. Folk, der evner at smile, samtidig med, at de gir dig en mavepuster.. skidt ting at mestre..
  8. Ansvarsfraskrivende adfærd og folk der tror, i stedet for at
  9. Dårlig eller ufaglig ledelse. Vi mangler arbejdskraft på øen, især i hotel -og restaurationsbranchen. Måske skulle vi blive dygtigere til at holde på de folk, vi har, så vi kan bespise og servicere de gæster, der gerne vil besøge os.
  10. Mangel på service som begreb. Det med at gøre sig lidt umage for andre, når man nu lever af turisme..
  11. Dem, der tjekker opslag på de sociale medier under middagen, eller når man prøver at samtale..

Jeg har haft nogle af mine lykkeligste stunder på Bornholm, men jeg har også haft de allerværste.

Heldigvis, har jeg mødt flere ærlige, oprigtige og hjælpsomme mennesker herovre, end jeg har mødt det modsatte. Ellers var jeg her ikke endnu.

Alle de gode historier, skriver jeg om i næste uge, for det er i virkeligheden dem, der fortjener mest spalteplads.  Så tar´ vi det sure med det søde.

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Kirkeklokker og kanoner

Lørdag aften genlød Musikhuzet af kirkeklokker og kanoner. Det var bandet Almost AC/DC’s éntre på scenen, og så var der ellers dømt hard rock i Rønne.  

Læs mere »