Det er en konfus tid vi lever i…

 

Det er en kold tid, vi lever vi. Sang Kim Larsen – og blev endda citeret herfor i 1977 af daværende statsminister Anker Jørgensen i årets nytårstale.

Det er ikke en kold tid, vi lever i nu.

I alt fald ikke i dag, hvor solen skinner – og vejret er pragtfuldt. Så finder man ikke noget meget smukkere sted end “Solskinsøen, “Granitøen, “Østersøens perle” og hvad ved jeg.

Lad os glædes over det.

Kold er tiden i alt fald ikke. Vi har indian summer.

Men den er konfus. Udtrykket er defineret af Hjernesagen som værende en “tilstand af forvirring, hvor man helt eller delvist har mistet orienteringen og fornemmelsen for tid, sted eller egne data (fødselsdag, alder, bopæl og lignende).”

Hvad det sidste angår er de fleste formentlig klar over, hvor gamle de er, og hvor de har bopæl.

Men den øvrige sindsstilstand er for mange lige nu konfus. Og her tænker jeg ikke på mundbind eller ej, fester eller ej. Men noget helt andet.

For det er som om, at der har bredt sig en kollektiv, konfus tilstand i dele af den danske  – og udenlandske befolkning.

Synes jeg.

Piger vil være drenge. Drenge vil være piger. Han vil være hun. Hun vil være han. Nogle ingen af delene. De vil være hen. 

Så er det ordet konfus optræder for mig.

Statuer fra en svunden tid rives ned. Kostelige, kulturhistoriske værker, der fortæller os om fortidens synder og vor egen historie, skal fjernes.

Navne skal ændres. Kaptajn Haddock må ikke bande. En decideret ulovlig handling mod Hérges copyright. Pippi Langstrømpe skal genfortælles i nutidens sprog. En decideret ulovlig handling mod Astrid Lindgren.

Fodboldspillere vil være rockstjerner. Rockstjerner vil spille fodbold. Fotomodeller vil være professorer. Professorer være fotomodeller. Sverige vil være verdens bedste og mest trygge samfund. Og Tour de France vil være spændende… Hvordan går det lige med det?

Komikere vil spille Strindberg. Og Casper Christensen vil være morsom.

Hvornår tager vi fat på H. C. Andersen? Hvad fanden er det for noget svineri, han skriver?

Rolig nu. Digteren skrev i en anden tid. Med andre forudsætninger.

Som alle de andre kunstnere og forfattere. De optrådte i datidens normalitets tilstand.

Det er f.eks. ikke meget, der er ændret i hverken Bibelen eller Koranen. Tilsyneladende foreløbig fredet. Hvornår starter protesterne?

Tænk 300 år frem i tiden. Hvordan vil vi blive bedømt? Vil man skrige af grin over vores uvidenhed? Om klima? Kultur? Vores adfærd overfor andre? Vil man ryste på hovedet over, at vi rendte og gav hånd til alle og enhver, der krydsede vores vej. Smittesprederen over alle?

For:

Man skal aldrig bedømme fortiden med nutidens briller. Men tage ved lære af fortidens misforståelser.

Som kommende generationer vil tage ved lære af vores.

Skifte køn som femårig?

Goddaw do.

Nå, jeg lod munden løbe lidt i dag.

God weekend…

 

 

Du vil måske også synes om

Skolen: Højt fravær på Bornholm

SKOLEN: En ny analyse fra tænketanken CEPOS placerer Bornholm i den alvorlige ende, når det gælder fravær i folkeskolen. Af Lene Dam Jørgensen Bornholm ligger ifølge en ny analyse fra tænketanken CEPOS i top, hvad angår fravær i skolen. I skoleåret 2024/2025 var elevfraværet på landsplan i folkeskolerne på 7,4

Læs mere »

Badning frarådes ved Hasle Havnebad

ADVARER: Bornholms Regionskommune har modtaget de seneste badevandsprøvesvar for Hasle Havnebad, som viser et forhøjet indhold af E.coli og intestinale enterokokker.   På grund af de forhøjede værdier i vandet ved Hasle Havnebad er der en potentiel sundhedsrisiko ved at opholde sig i vandet. Bornholms Regionskommune fraråder derfor al badning,

Læs mere »

Bornholmske fodboldtalenter sejrede overalt

Fodbold: Det blev en meget flot fodbold-weekend for de bornholmske fodboldtalenter, der vandt både hjemme og ude Det blev til en meget flot fodbold weekend for de bornholmske fodboldtalenter: Både Elite Bornholms U16-piger samt U14 og U16-drengene fik flotte sejre. U16-pigerne fik en ny sejr, som de dog måtte slide

Læs mere »