.jpg)
Af Agnethe Zimino, pens. sognepræst
På et af TV`s morgenprogrammer talte man forleden en del om, hvad Sankt Hans egentlig drejede sig om. På intet tidspunkt blev det nævnt, at det var i 400-tallet, at festen for Johannes Døberen blev fastlagt til den 24. juni – seks måneder inden jul, hvor vi fejrer Jesu fødsel. Johannes døbte Jesus – deraf navnet Døberen. Det er først og fremmest Johannes, vi fejrer Sankt Hans.
Forløbet for Jesus
Johannes var forløberen for Jesus. Hele hans virke gik ud på at forberede Frelserens komme, og vi har en levende beskrivelse af hans virke i Bibelen. Han var lidt af en domsprædikant, så han var nok blevet udelukket for adgang til Danmark, havde han virket i dag. Jeg bringer lige et citat fra Bibelen:
”Til de skarer, der kom ud for at blive døbt af ham, sagde han: Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da frugter, som er omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til far. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene der. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.” Lukas evangeliet kap. 3 vers 7 – 9.
Mange blev døbt
Store flokke fandt vej ud til Johannes, og mange blev døbt af ham. Senere var der helt sikkert mange af dem, der fulgte Jesus. Johannes barske tale gjorde indtryk. Toldere blev ramt af Johannes tale og kom til ham og spurgte: ”Hvad skal vi gøre? Og Jesus svarede: ”Opkræv ikke mere, end hvad der er foreskrevet jer”. De var kendt for at proppe en masse penge i egne lommer.
Johannes fortalte skarerne, at den, der havde to kjortler, skulle dele med den, der ingen havde, og sådan var det også mht mad. Johannes gav klar besked. Han lagde ikke fingrene imellem. Der er mennesker, der har brug for vore gode gerninger.
Dårligt ry
Soldaterne fik at vide, at de ikke skulle mishandle eller udplyndre nogen, men de skulle nøjes med deres løn. Det lyder da, som om de havde et meget dårligt ry.
Jo, selvom der ikke tales meget om det – ikke engang på TV, så har Sankt Hans med Johannes Døberen at gøre. Det er skam hans fødselsdag, vi fejrer.
Omkring bålet
Som en del andre højtider begynder vi fejringen aftenen før, og i dag søndag aften mødes vi så til Sankt Hans og fejrer Johannes. Fejringen gennem århundreder har indeholdt en samling omkring et bål, og fra gammel tid skete det for at sende onde magter/ ånder væk. Den retfærdighed og godhed, som Johannes prædikede om, måtte betyde, at det onde måtte drives ud/ væk. ”Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det”, står der i Bibelen.
Som én udtrykte det: ”Lyset fra bålet blev tolket som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke.”
Hedenske skikke
Da kristentroen kom til Danmark, blev kristne højtider koblet sammen tidsmæssigt og indholdsmæssigt med hedenske skikke, som på den måde blev kristnet. I det 7.århundrede advarede Sankt Eligius dog de nykristne i Flandern mod at fortsætte de hedenske ritualer.
Han skrev: ” Ingen kristne udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange”.
Bålet blev betragtet som ondtafværgende. Ilden skulle skræmme hekse fra at stoppe op på deres vej til Bloksbjerg i Harzen, hvor de skulle samles til heksemøder. De måtte ikke slå sig ned og ødelægge med deres ondskab.
Sankt Hans blev og bliver også fejret som en Midsommerfest, hvor årets længste dag sommersolhverv fejres.
Helligdage halveret
Sankt Hans aften var helligdag i Danmark, indtil antallet af helligdage blev halveret ved Helligdagsreformen af 1770, og det skete med følgende begrundelse:
”Skjønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemærke, ere de dog mere blevne anvendte til Ledigang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse, hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exsempel blive anvendte til Arbejde og nyttig Gjerning.”
(Det samme kunne måske siges om afskaffelsen af Store Bededag (at den ikke blev brugt særlig meget til bøn), men det var nu ikke regeringens begrundelse.)
Her til lands mødes børn, unge og folk i alle aldre omkring et bål Sankt Hans aften, og selvom man mange steder har afskaffet det at sætte en kvindelig heks øverst i bålet og dermed sende det onde til Bloksbjerg, så kan bålets klare lys alligevel godt være et symbol på, at vi skal leve sammen som Lysets børn – Guds børn, leve i fred med hinanden og vælge at sige nej til alle former for ondskab. Fuldstændig som vi i kirken hver søndag siger nej til Djævelen og alt hans væsen, før vi bekender troen på Gud, Fader, Søn og Helligånd.
Midsommervisen
”Vi vil fred her til lands,
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli`r
Tvivlende kolde.”
Meget i Holger Drachmanns Midsommervise er ikke ligefrem politisk korrekt i vores tid, men det citerede omkvæd kan vi dog helt gå ind for. Der er meget, der skurrer i vores ører, som vi vil tage afstand fra i dag, men sangen har nu engang været en del af vores Sankt Hans fejring lige siden 1885. En ny er blevet skrevet her for nylig, men traditioner er svære at afskaffe, så mon ikke vi bliver ved med at synge ”Vi elsker vort land” mange år fremover. Vi må så forklare forundrede udlændinge og ny danskere, hvad der ligger bag de i vore tanker helt forkerte ord.
Glædelig Sankt Hans, og glem ikke, at det er Johannes Døberens fødselsdag, vi fejrer.
PS: Jeg har for øvrigt boet i Vejen på Bloksbjergparken, men det gør mig forhåbentlig ikke til en heks!!
