Der jules på Lille Krusegård

Kom med og besøg en gårdbutik med masser af stemning i Nexø…

Berit Boss – hun har ideerne og tingene til julegaverne. (Fotos: Pernille Lindblom)

 

Af Pernille Lindblom

Hos Berit Boss på Lille Krusegaard ved Nexø, kan man klare alle julegaver på én gang. Man kan endda købe en hel pakkekalender, fiks og færdig  – og skylle efter med en tår sønderjysk julegin.

Og det var svært at begrænse udvælgelsen til et enkelt billede, når nu jeg havde fotograferet så mange fine juleopsætninger, i gårdbutikken, til denne artikel.

Berit og hendes mand har boet på Bornholm i 35 år. Siden 1987 har parret haft cykelhandel i Balka, men forretningen er under generationsskifte, så Berit fremover kan hellige sig helårsåbent i gårdbutikken på Lille Krusegaard med adresse på Slamrebjergvej og postnummer 3730 Nexø –  dog med ferielukket i januar.

Inspirationen til de mange gaveartikler henter Berit på messer rundt omkring. Hun deltager gerne på Formland i Herning, og Formex i Stockholm. Men der skal også laves dekorationer til kunderne på gården. Derfor har Berit søgt vejledning hos andre af øens kreative sjæle.

”Jeg har deltaget på nogle kurser hos Kvist og Kvas i Nyker, og derudover er min søster fra Sjælland sød til at komme og hjælpe mig med at indrette, så alt tager sig ud på bedste vis” fortæller Berit.

Var det noget med en julegin?

 

Butikken bugner af nostalgisk pynt og gaveideer. Der kan købes lækre skønhedsprodukter fra Altum og Rom fra Marsk Destilleriet, der også har lavet en julegin med smag af æbler, kardemomme og kanel.

”Jule-gin kan bruges som smagsgiver til gløgg. Det kræver blot en god, opvarmet æblemost, lidt rosiner og mandelsplitter, så har man en dejlig variation af den traditionelle juledrik” smiler Berit.

I gårdbutikken kan man også sætte sig og nyde en kop kaffe fra kanden, mens man beundrer alle de smukke ting, der bugner på hylderne og hænger fra loftet. Og måske få en god idé til en af årets julegaver.

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Fodbold er en dejlig sport, men…

I morgen aften kl. 21 dansk tid, vil rigtig mange mennesker i Danmark se med, når Spanien skal møde Argentina i finalen i fodbold-VM. Finalen skal spilles i New York New Jersey Stadium – en bane jeg ikke kender og ikke havde hørt om, før det indeværende VM. USA er

Læs mere »

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »

Stor stigning i antallet af indbrud i Danmark

POLITI: Markant stigning i antallet af indbrud overe hele landet. På Bornholm anmeldes kun få indbrud sammenlignet med resten af landet.   Danmarks Statistik har netop offentliggjort indbrudstal for andet kvartal 2026. De viser, at antallet af anmeldte indbrud i private hjem er steget med 16 pct. siden samme kvartal

Læs mere »