Den vilde natur på Borholm

FOREDRAG: Gudhjem Museum inviterer til spændende foredrag med biolog og forfatter Michael Stolte

Bastemosen – en del af den kommende nationalpark midt paa Bornholm. (Foto: Michael-Stoltze)

 

Gudhjem Museum starter sin række af vinterarrangementer med et foredrag onsdag 8. november kl. 19. Her vil biolog og forfatter Michael Stoltze prøve at give et overblik over de tiltag, der allerede er i gang og dem, der er i støbeskeen, når det gælder biodiversitet ogreetablering af vild natur.

Han kommer ind på både offentlige og private projekter. Hvad gør regionskommunen? Hvad gør Naturstyrelsen og hvilke foreningsdrevne og private initiativer findes der. Er vi på rette spor? Hvor er der initiativer, der batter noget og hvem kan vi lære af?

Helikopter-perspektiv
“De tidligere foredrag, museet har gennemført med Michael Stoltze som oplægsholder, har taget udgangspunkt i museets egen Sommerfuglemark, men denne gang hæver vi os op og ser på Bornholm i helikopterperspektiv,” siger Hanne Strøby fra Gudhjem By- og Museumsforening.

Danmark er et af de lande i Europa, som har mindst ”vild natur”. Kan Bornholm blive et sted, der viser vejen?

Mød op til foredraget, stil spørgsmål og bliv bare lidt klogere. Deltagelse i arrangementet er gratis for alle interesserede.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Brand i hegn og skur

  POLITI: Lørdag kl. aften fik Bornholms Politi en anmeldelse om brand i Pedersker. Politi og brandvæsen rykkede ud og kunne konstatere, at der var

Læs mere »