Den gik ikke…

Onsdag eftermiddag bemærkede politiet ved færgeankomsten til Rønne, at en 43-årig mandlig bilist fra Sjælland i forbindelse med ankomsten byttede plads fra førersædet til passagersædet, hvorfor politiet rettede henvendelse til manden.

Han blev sigtet for at føre bilen, selvom han var frakendt førerretten. Desuden blev den 42-årige kvindelige ejer af bilen fra Sjælland sigtet for at udlevere bilen til den 43-årige mand velvidende, at han var frakendt førerretten.

Seneste artikler

Fik du læst?