Deltagerne til Sol over Gudhjems kokkekonkurrence er fundet

Til vinderen er der en check på 20.000 kr. og oven i hatten modtager vinderen af Sol over Gudhjems “Rising Star” også en gastronomisk inspirationstur til Torino

Fra venstre: Luca Alticozzi, Kasper Klitten Byrsing, Amanda Eldrup Grønning og Eigil Bundsgaard Jensen. (Foto: Henrik Frek)

 

Det er fire yderst talentfulde unge mennesker, der kommer fra flere steder af landet, der skal deltage i næste års kokkekonkurrence “Rising Star”.  De mangler blot det sidste skub for at etablere sig i den danske kokkeelite. Fælles for dem alle er, at de er ekstremt dygtige, og har bevist at de kan begå sig i et køkken med fuld fart på, og kræver knivskarpe serveringer. Nu er det tid til at holde hovedet ekstra koldt, når de fire talenter skal i direkte duel på Bornholm i januar 2021.

De fire deltagere til Rising Star 2021 er:

Eigil Bundsgaard Jensen – Hotel Frederiksminde
Luca Alticozzi – Henne Kirkeby Kro
Amanda Peldrup Grønning – Restaurant Kanalen
Kasper Klitten Byrsing – Restaurant Sletten

Deltagerne dyster ikke blot om titlen og æren. Til vinderen er der en check på 20.000 kr. og oven i hatten modtager vinderen af Rising Star også en gastronomisk inspirationstur til Torino, hvor der om hvert gadehjørne ligger en ny madoplevelse og venter. Turen til Piemontes hovedstad doneres af kaffeproducenten Lavazza, der har haft hovedsæde i netop Torino siden virksomhedens begyndelse i 1895. Lavazza er også en af hovedsponsorerne til Rising Star.

Italiensk inspiration

”Hos Lavazza værdsætter vi passion og innovation. Det afspejler sig blandt andet i vores løbende samarbejde med anerkendte kokke fra hele verden, hvor vi sammen udforsker nye måder at tænke gastronomi på. Et vigtigt element for dette er udvikling af de unge kokketalenter, og vi er derfor stolte over, at Lavazza nu også kan være med til at inspirere og støtte Danmarks næste generation af stjernekokke. Vinderen af Rising Star får en ekstraordinær oplevelse med Lavazza Gourmet Class i Torino, hvor man bliver introduceret til italienske smagsoplevelser i særklasse og får inspiration til at integrere ingredienser på nye måder. Vi håber på, at vinderen kan tage en masse inspiration med hjem” siger Peter Falk, administrerende direktør hos Lavazza Danmark.

Ideen bag i Rising Star er, som man kender det i Sol over Gudhjem: Der skal bruges de allerbedste råvarer, og dommerne, der skal bedømme de unge talenters madlavning, kommer fra øverste hylde. Den første dommer er allerede på plads. Gabriel Hedlund – vinder af Sol over Gudhjem 2019.

Man kan følge de fire deltageres hæsblæsende kamp bag komfurerne på tv, da Rising Star bliver produceret af TV2/Bornholm og vist efterfølgende på andre af TV2’s  regioner.

 

Du vil måske også synes om

Fodbold er en dejlig sport, men…

I morgen aften kl. 21 dansk tid, vil rigtig mange mennesker i Danmark se med, når Spanien skal møde Argentina i finalen i fodbold-VM. Finalen skal spilles i New York New Jersey Stadium – en bane jeg ikke kender og ikke havde hørt om, før det indeværende VM. USA er

Læs mere »

Færdselsuheld ved Olsker

  POLITI: En 89-årig mand kørte ud på Rønnevej uden for Olsker og ramte en bil. Førerne af den anden bil, en 29-årig kvinde, forsøgte at undvige bilen ved at dreje ud mod rabatten. Ingen kom alvorligt til skade i forbindelse med uheldet, som skete ved 15.30-tiden. Den 89-årige fører

Læs mere »

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »