Debat: Lad os investere i Bornholm – ikke spare os fattige

KV’25: Lad os investere i Bornholm – ikke spare os fattige, skriver  Torben Kofod Ager,  kommunalbestyrelsesmedlem for de konservative og kandidat til KV 2025 i dette debatindlæg:

Torben Kofod Ager (C)

 

Af Torben Kofod Ager (C)

Tallene taler deres eget tydelige sprog. I 2024 brugte Bornholms Regionskommune ca. 101 mio. kr. på opholdsbetalinger til børn, unge og voksne i anbringelser udenfor Bornholm. Af dette beløb modtog kommunen ca. 26 mio. kr. i statstilskud, hvilket giver en netto-udgift på ca. 75 mio. kr. – uden at medregne de mange følgeudgifter til rejser, ledsagelse, møder og familiebesøg med mere.

Mangler tilbud
Det er sjældent ønskeligt at sende børn, unge og voksne ”over”, fordi vi mangler tilbud her på Bornholm. Lokale, specialiserede og fagligt stærke tilbud koster penge – men de skaber tryghed, kvalitet og kan endda tiltrække opgaver fra andre kommuner, til gavn for Bornholms økonomi. Over tid vil anbringelser på Bornholm med sandsynlighed også kunne gøres billigere end ved anbringelser “over”.

Vi skal droppe tanken om at hjemtage for at spare.
Vi skal tænke hjemtage for at sikre menneskeligværdi, kvalitet – og investere i Bornholm.

Lokal omsætning
Hvis blot to tredjedele af anbringelserne kunne hjemtages, ville det skabe en lokal omsætning på ca. 67 mio. kr. – svarende til 80-90 fuldtidsstillinger, hvor lønnen bliver brugt i vores butikker, hos håndværkere, i foreningslivet og på boliger og transport. Det giver direkte skatteindtægter tilbage til kommunen og styrker hele øen.

Det kræver en langsigtet plan, der kombinerer ansvar og investering og modet til at tænke langsigtet.

  • Investering i institutioner – både kommunale og private, med høj faglighed og specialiserede tilbud.
  • Styrket faglighed – tiltrække og fastholde dygtige pædagoger og socialarbejdere.
  • Samarbejde med uddannelsessteder – så Bornholm bliver et naturligt kraftcenter for pædagogik og socialfaglighed.
  • Tilflytning og bosætning – gøre Bornholm attraktivt for dem, der vil arbejde og leve her.

Men vigtigst: En anbringelse på Bornholm er altid den mindst indgribende indsats. Når børn, unge og voksne kan forblive tæt på hjem og familie, styrker det både relationer, tryghed og muligheder for trivsel.

Vejen frem
Som konservativ ser jeg dette som vejen frem: En politik, der tager ansvar, skaber varige løsninger og investerer i både mennesker og vores alle sammenes Bornholm. Vi skal ikke lade os styre af kortsigtede sparelogikker. Vi skal tænke i investeringer, der udvikler specialiserede tilbud, skaber arbejdspladser, styrker Bornholm og giver borgerne en værdig indsats, når den er nødvendig.

Bornholm kan ikke spare sig stærk.
Men vi kan investere os kloge – for familierne, børnene, for de udsatte og for hele Bornholms fremtid.

 

 

Du vil måske også synes om

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »