DEBAT: Hvad skulle den demonstration til for?

Niels Plum, formand for Venstre på Bornholm

 

Af Niels Plum, Nexø.
Formand for Venstre på Bornholm.

DEBAT: Enhedslisten kom heldigvis til fornuft i sidst øjeblik, (det er så nok også det eneste, vi kan takke Putin for i rigtig lang tid fremover) op til BRK´s møde torsdag 24. februar, og trak deres forsalg om at pålægge borgmester Jacob Trøst (Kons.), en helt sindssyg opgave, om at bede den danske regering om at forbyde alle fremmede tropper på Bornholm.

Enhedslisten ønskede dette, til trods for at Bornholms Regionskommune under ingen omstændigheder har noget som helst indflydelse på Danmarks sikkerheds- eller udenrigspolitik.

At en erfaren politiker som Enhedslistens forperson på Bornholm, Morten Riis (EL) kunne godkende at fremsætte punktet som et medlemsforslag, lige op til at Putin ville overfalde og forsøge at udslette Ukraine, fortæller meget om hans og Enhedslistens grundholdning.

Jeg har godt hørt Laura Kofod (EL) på mødet 24. februar  give udtryk for, at Enhedslisten tog afstand fra den russiske besættelse af Ukraine. Men hvad skulle demonstrationen på St. Torv så til for?

Første gang, jeg hørte om demonstrationen, var det fremmede allierede tropper, der ikke måtte komme til Bornholm, altså ikke noget om, at russiske soldater ikke måtte komme, det blev så lavet om efter nogle dage, så det nu  gjaldt alle fremmede soldater.

Hvis Enhedslisten virkelig har en ide om, at vi på Bornholm eller i Danmark kan afvise enhver fremmed militærmagt, ved blot at henvise til et skrivebord, må jeg bare sige at Enhedslisten lever i en helt anden verden end den, som jeg og andre lever i.

Og jeg kan se det med stor tydelighed efter russernes besættelse af Ukraine. Putin har helt klar den opfattelse, at et kommunistisk styre altid føler sig truet af sine naboer, og derfor ikke vil lade at selvstændige grænselande bestemmer sit eget tilhørsforhold til NATO eller ej.

NATO vil altid være vores sikkerhed på Bornholm, og derfor vil militære enheder altid være velkommen. Putin truer med atomvåben, såfremt NATO blander sig i hans krig i Ukraine, hvorfor truer NATO ikke med atomvåben, såfremt Putin ikke forlader Ukraine?

 

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »