De spillede golf i 24 timer i træk

De seks golfspillere, der spillede golf i 24 timer til fordel for Danske Hospitalsklovne, kom godt gennem døgnet. På nær en lille pause på en times tid i nat på grund af regnvejret spillede de på livet løs og fik samlet en pæn skilling sammen til det gode formål

Seks friske golfspillere bag en herlig klovn – de spillede golf i 24 timer i træk. (Foto: Torben Ager)

 

“Det var en herlig oplevelse, og jeg er også glad for, at vi fik samlet en god sum penge ind til Danske Hospitalsklovne”.

Sådan lyder det fra en træt, men glad golfmand, Jesper Pihl, der oprindelig er fra Nexø, men som nu driver firmaet Golfkompagniet på Sjælland. I år har han fået den glimrende idé at afholde et “Golf Charity Bornholm”, hvor han sammen med en håndfuld venner har afviklet en del velgørende arrangementer i den forløbet uge til fordel for Danske Hospitalsklovne.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Jesper Pihl åbnede 24-timers matchen i Bornholms Goldklub ved Rønne. (Foto: Torben Ager)

 

Og lørdag middag kunne han køre hjem efter at have deltaget i et 24-timers spil golf sammen med fem andre. De seks golfspillere dannede tre par med to deltagere, og så gik det ellers løs med golfspil i et helt døgn.

“Det var rigtigt fint, men nu skal det også blive godt at komme hjem til sofaen, en kop kaffe og lidt cykelløb på tv”, sagde Jesper Pihl efter det lange golfspil.

De seks deltagere i 24-timers spillet var foruden Jesper Pihl Mads Holst (udstyrsspecialist hos Mizuno Golf Danmark), Mette Mikkelsen, formand i Bornholms Golfklub samt golfspiller Camilla Madsen. De spiller begge på øens elitehold. De sidste to deltagere er Simon og Søren Arvidsen, henholdsvis restauratør og træner i Bornholms Golfklub.

Tidligere på ugen har der været holdt dels et golfarrangement i lørdags, dels en omgang natgolf og også fodboldtræning i Nexø med den tidligere professionelle fodboldspiller Martin Ørnskov.

Og i morgen aften rundes hele det store arrangement af med en charity-dinner på Pension Slægtsgården i Allinge, hvor der dels bliver serveret en god menu, dels bliver underholdning ved Joakim Tranberg og Anders Birkow – det hele med det formål at skrabe yderligere penge sammen til hospitalsklovnene.

Mere golf til næste år

“Og når vi så gør det endelige regnestykke op, så håber jeg, at vi kan sende et rigtigt pænt beløb videre til klovnene”, siger Jesper Pihl, der vil forsøge at lave arrangementet på Bornholm igen til næste år.

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Pizza i sognegården

KIRKELIV: Vestermarie Kirke inviterer søndag 21. april alle børn og barnlige sjæle til familiegudstjeneste. Efterfølgende serveres der pizza i sognegården.   Af Lene Dam Jørgensen

Læs mere »