De skal sikre bilerne mod rust

Dinitrol har fået ny forhandler på Bornholm. Det er Antirust Bornholm i Aakirkeby, der fremover skal betjene privatkunder, bilforhandlere og andre værksteder i lokalområdet.

Frank Skov Møller (tv) med medarbejderne  Stefan Sode Hansen og Tommy Johnsen.

Det nye Dinitrol center drives af Frank Skov Møller, som er et kendt ansigt i Aakirkeby, da han ejer Antirust Bornholm (tidligere Antirust Birkelund). Det er således erfarne kræfter, der skal sikre bornholmernes biler mod rustangreb i fremtiden.

Selvom rustbeskyttelsen fremover vil ske med Dinitrols produkter, vil langt det meste fortsat være ved det gamle. Den eneste forskel for kunderne vil være, at der igennem Dinitrol er mulighed for garanti på det arbejde, der udføres samt tilmelding af uvildig stikprøvekontrol af behandlingen ved Teknologisk Institut, som er Danmarks eneste uvildige kontrol ordning inden for rustbeskyttelse. Derudover bliver det nu muligt at booke tid online.

Samme gode service

”Der er ikke meget, der kommer til at ændre sig – serviceniveauet vil være på samme høje niveau, som det plejer. Derfor håber vi naturligvis også, at mange fortsat har lyst til at benytte os, når bilen skal rustbeskyttes.,” siger Frank Skov Møller, indehaver af Dinitrol Bornholm.

Centret er udstyret med store sprøjtekabiner og har derudover det nyeste udstyr. Det betyder, at centret kan behandle alle typer køretøjer – små som store, autocampere samt diverse industri-, vej- og parkmaskiner som Dinitrol har specialprodukter til.

En tillidssag

Om Dinitrol-rustbeskyttelse siger Frank Skov Møller:

”Rustbeskyttelse er en tillidssag og derfor vigtigt, at det bliver udført korrekt efter detaljerede sprøjteskemaer. At der sker uvildig kontrol fra Teknologisk Institut ser vi kun som en ekstra bonus. Dette tilbyder Dinitrol og derfor er vi glade for at blive en del af den landsdækkende Dinitrol-kæde. Det er uden tvivl en stærk samarbejdspartner, der også kan tage vores markedsføring op i et nyt gear.”

Hos Dinitrol på Bornholm opfordrer man til, at bilejere jævnligt prioriterer et rusttjek – gerne hvert andet år. Jo tidligere rusten opdages, jo nemmere er det at bremse. Og jo billigere bliver det for pengepungen, ligesom bilens sikkerhed også sikres.

Bornholms Bremse- og Koblingsservice stopper som Dinitrol center. Dinitrol Danmark takker for mange års godt samarbejde.

Du vil måske også synes om

Fl. Svendsen VVS køber VVS Bornholm

ERHVERV: VVS Bornholm bliver en del af Fl. Svendsen VVS, når Christian Frandsen giver stafetten videre efter 24 år.   For Fl. Svendsen er opkøbet af VVS Bornholm endnu et skridt i virksomhedens udvikling på Bornholm. Fra søndag 1. november bliver VVS Bornholm en del af Fl. Svendsen VVS. Christian

Læs mere »

Socialdemokratiet vil styrke åbenhed

POLITIK: Socialdemokratiet vil styrke åbenhedog lokaldemokrati i budgetprocessen    Bornholms budget skal udvikles i en proces, hvor fagudvalgene får reel politisk indflydelse, hele kommunalbestyrelsen inddrages undervejs, og borgere og berørte aktører kan komme til orde, mens der stadig er noget at påvirke. Det er Socialdemokratiets udgangspunkt, når økonomiudvalget tager hul

Læs mere »

Så stiger el-prisen

EL: Torsdag 1. oktober skifter nettariffen for private og mindre erhverv på Bornholm til den højere vintertakst. Som forbruger er der penge at spare ved at flytte sit elforbrug til de billigste timer på døgnet.   Elnetselskabet Trefod El-net Øst justerer hvert år priserne den 1. oktober, hvor nettariffen for

Læs mere »