De lokale bakkede op om Stefan

Pengeinstitutterne sagde nej, da Stefan Thunberg ville låne penge til at købe Allinge Byggemarked & Trælasthandel. Men så kom en ny bank til byen og de lokale bakkede op, da Stefan satte sig i chefstolen…

Stefan Thunberg – succes med trælast og byggemarkeder. (Fotos: Torben Ager)

 

Det lignede ikke den dengang 34-årige Stefan Thunberg at hænge med hovedet. Dengang i 2010, hvor ejerne af det daværende Allinge Byggemarked & Trælasthandel mente, at han skulle overtage hele butikken.

For det var gået rigtigt godt i alle de år, hvor Stefan havde været ansat.

Han begyndte syv år forinden i trælasten – kun fordi, han skulle spare penge sammen til at drive autoværksted hjemme i Østerlars.

Jobbet i trælasten var altså blot for at tjene nogle penge i en fart, så kan kunne komme i gang med at rode med biler hjemme.

Men den ene dag tog den anden.

Jobbet med træ begyndte at interessere Stefan – og det varede ikke længe, før han stod med ansvaret for hele trælasten.

Så blev drømmen om et autoværksted slukket, men en anden blev tændt, da ejerne en dag, nærmest lidt for sjov, spurgte, hvornår han havde tænkt sig at overtage hele firmaet?

 

Det begyndte som sjov

Det morede de sig lidt over alle sammen, men tre år senere blevsspørgsmålet stillet igen  – og denne gang var det alvor.

”Men bankerne ville ikke låne pengene til mig, og det var jo en streg i regningen”, fortæller Stefan Thunberg i dag – 10 år senere.

Byggemarked og trælast – har alt. “Det vi ikke har skaffer vi”, siger Stefan Thunberg.

 

Men så skete der noget: En ny bank kom til Bornholm – den bank, der i dag hedder Sydbank. Og den troede på Stefan:

”Det har jeg ikke glemt banken for – og jeg er stadig kunde i den bank”, siger Stefan med et smil.

Smilet kan han også godt tillade sig. I mellemtiden har virksomheden skiftet navn til XL Byg, personalet er tredoblet – og der er åbnet endnu en XL Byg i Rønne.

Værsgo’ – det kalder vi et erhvervseventyr.

Mon ikke der sidder en bank eller to og ærgrer sig over afslaget til Stefan dengang?

 

Fuld fart på

Stefan ærgrer sig ikke. Og vi skulle hilse og sige, at der stadig er fuld fart på manden, der lever og ånder for sine to store forretninger, men han sender også en hilsen til sine mange kunder:

”Der kom jo Bygma til herovre, og der var også andre i branchen- men de lokale bakkede op om mig, og vi er i dag det eneste lokalt ejede byggemarked på Bornholm”, siger Stefan med en anelse stolthed i stemmen.

Men han har også arbejdet hårdt for sin succes. Der er overhovedet ikke tid til andre fritidsinteresser end firmaet – og så de to børn, naturligvis.

Stefan indrømmer dog, at der af og til kan blive tid til at trække en flaske vin op i selskab med et par gode venner. Men sport eller andre fritidsinteresser – nej, det er der ikke tid til.

 

En tredje butik?

Med mindre da at forretning også er sport. For der kan jo gå sport i det, hvis butikken går godt, og vi kan da vist godt afsløre, at det for tiden rumler i Stefans hoved med at åbne butik nummer tre…

Kunderne er glade for at handle i XL Byg – både i Allinge og i Rønne. De to træ- og byggemarkeder har jo også alt, hvad der kan forlanges. Grus, skærv, cement, opvaskemaskiner, grill, boremaskiner – ja, alt.

”Har vi det ikke, så skaffer vi det”, lyder det fra Stefan, der i øvrigt understreger, at webshoppen går bedre og bedre:

Der er stadigmmange, der handler i butikkerne, men flere mig flere benytter webshoppen

 

”Der er mange, der har fundet ud af, at det er en god idé at sidde hjemme i stuen og bestille grillen. Man sidder i ro og mag og gør sin bestilling. Og næste dag er grillen- eller to sække cement, leveret kvit og frit på bopælen”, siger Stefan Thunberg, der dermed jo næsten har gjort sine byggemarkeder mobile.

”Der er naturligvis mange, der hellere vil sidde hjemme og bestille varerne – end at være i en travlt butik lørdag formiddag, og det forstår jeg godt, der er jo også den gratis levering”, siger den travle Stefan, som man godt kan kalde en ægte træmand – om end ikke i ordets negative betydning.

Og så er det jo lidt interessant, at trælasten- og byggemarkedet i Allinge har eksisteret i langt over 100 år. Det begyndte som et teglværk, men blev i 1971 til et lille byggemarked. Det vil sige, at stedet kan fejre 50 års jubilæum til næste år.

Hip hip!

 

Seneste artikler

Fik du læst?