DAT: Grøn flyafgift bør målrettes investeringer i elektrisk luftfart

LUFTFART: Den grønne omstilling af luftfarten er i gang, men tempoet afhænger i høj grad af de politiske rammevilkår. Det vurderer DAT’s CEO, Jesper Rungholm, efter for nylig at have fløjet et 100 procent elektrisk fly

“Elektrisk luftfart er ikke længere teori. Teknologien findes, og den udvikler sig hurtigt. Spørgsmålet er, om vi politisk indretter os, så den også kan komme i kommerciel drift,” siger Jesper Rungholm.

DAT opererer regionale ruter som mange steder er en del af den kritiske infrastruktur, som sikrer transport mellem mindre samfund og omverdenen. Det er netop disse kortere ruter, som ifølge branchen forventes at være blandt de første, der kan flyves med elektriske eller hybrid-elektriske fly.

Grøn omstilling
“Hvis man politisk ønsker en grøn omstilling af luftfarten, giver det god mening at starte dér, hvor teknologien faktisk kan anvendes først. Regionale ruter er et oplagt sted at begynde,” siger Ann Hartl, marketingchef i DAT.

Ifølge DAT rummer den nuværende grønne flyafgift et betydeligt potentiale, men mangler en klar kobling til den teknologiske omstilling. Alene på Bornholm-ruten bidrager afgiften med godt fire millioner kroner årligt.

“Der er tale om et ikke ubetydeligt beløb. Set fra vores stol ville det have stor effekt, hvis en del af provenuet blev øremærket investeringer i ny, mere energieffektiv luftfart – for eksempel elektriske træningsfly, hybrid-elektriske regionalfly eller den nødvendige infrastruktur,” siger hun.

Styrke effekten
Ann Hartl understreger, at formålet ikke er at fjerne afgiften, men at styrke dens effekt.

“Vi efterlyser ikke lempelser for luftfarten som sektor. Vi efterlyser en smartere model, hvor grønne afgifter rent faktisk bidrager til grøn omstilling, frem for blot at være en generel skatteindtægt,” siger hun.

Utilsigtede konsekvenser
Ifølge DAT er der en risiko for, at ensidige afgifter kan få utilsigtede konsekvenser for sammenhængskraft og mobilitet.

“Luftfart er samfundskritisk infrastruktur i et land som Danmark og for Bornholm i særdeleshed. Hvis afgifter reducerer forbindelserne til yderområder, uden samtidig at accelerere grøn teknologi, risikerer man at ramme både mobilitet og klimaeffekt,” siger Ann Hartl.

Politisk dialog
Hun opfordrer derfor til politisk dialog om, hvordan grønne incitamenter kan indrettes mere målrettet.

“Vi har brug for rammevilkår, der belønner dokumenterede reduktioner i udledning og investeringer i ny teknologi. Det er sådan, vi får elektriske og hybrid-elektriske fly i drift – ikke kun på tegnebrættet, men i dansk luftrum, og gerne med Bornholm som forsøgsforbindelse,” siger hun.