DAT: Det er aldersdiskrimination

JOB: Piloter med næsten 40 års erfaring tvinges på pension to år før folkepensionsalderen. Det er aldersdiskrimination, lyder der fra DAT

Luftkaptajn Tine Markamp – tvinges på pension. “Aldersdiskrimination,” lyder det fra hendes arbejdsgiver…

 

I søndags landede luftkaptajn Tine Markamp et fyldt ATR-72 fly fra Bornholm i Københavns Lufthavn for sidste gang. Over radioen ønskede tårnet på Bornholm hende “pøj pøj” med det næste kapitel, men for Markamp var det ikke en festlig pensionering – det var et tvunget stop.

Tine Markamp har fløjet i næsten 40 år, heraf de sidste 24 år hos flyselskabet DAT. Hun består de strenge flyvemedicinske helbredstjek hvert halve år uden anmærkninger. Alligevel må hun ikke længere flyve kommercielle flyvninger. Ifølge de nuværende regler er det ulovligt for hende at flyve med passagerer fra hun fylder 65 år, selvom den danske folkepensionsalder er 67 år.

Fatter ikke en meter…
”Dem, der siger, at alder bare er et tal, de fatter ikke en meter,” siger Tine Markamp. ”Mit liv bliver jo totalt ændret, bare fordi jeg går fra 64 til 65. Jeg føler mig ikke som en på 65. Jeg føler mig fuldstændig, som en på 48. Jeg ville rigtig gerne flyve videre to år endnu.”

Pensionsklemmen
DAT råber nu vagt i gevær over det økonomiske og menneskelige vakuum, som de forældede regler skaber. Piloterne får uretmæssigt frataget deres livsgrundlag to år før, de er berettigede til folkepension, samtidig at man fra politisk side ønsker at fastholde de ældre på arbejdsmarked længst muligt.

”Det er urimeligt,” fastslår Jesper Rungholm, direktør i DAT, der selv er kaptajn og blev ramt af reglen sidste år. ”Der opstår et hul mellem indtægtsstop og pension. Det giver ingen mening.”

En løsning
Opfordring: En løsning for indenrigsflyvning DAT opfordrer transportministeren til at revidere aldersgrænserne. Flyselskabet foreslår en konkret dispensation for dansk indenrigsflyvning, der tillader piloter at flyve indtil folkepensionsalderen på 67 år, forudsat at de flyver sammen med en yngre pilot.

”Det er jo ikke et aldersproblem,” understreger Rungholm med henvisning til de grundige helbredstjek, piloterne gennemgår. ”Det er aldersdiskrimination.”

Du vil måske også synes om

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »

Satser på helt nyt løfteudstyr

ERHVERV: Baltic Steelwork fortsætter i nyt og mere fokuseret setup med Baltic Carrier som det centrale forretningsområde. Ambitionen er at skabe en stærk position for løfteudstyr i 100 pct. rustfri stål til produktionsvirksomheder med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift.   Bag det nye Baltic Steelwork-setup står Ocean Prawns

Læs mere »

Kordegn fortæller om barndom i Nexø

Barndomsminder, bornholmske sange og fællessang er på programmet, når Nexø Kirke tirsdag 25. august inviterer til Tirsdagscafé i Nexø Kirkeskole.  Af Lene Dam Jørgensen Tirsdag 25. august kl. 10 fortæller Jørn Pedersen i Nexø Kirkesole om sin barndom i og omkring Nexø. Undervejs fortæller han anekdoter fra opvæksten i området

Læs mere »