.jpg)
KÆLEDYR: ”Lykken er en varm hundehvalp”, sagde ”Radisen” Søren Bruun. Men nu viser en ny undersøgelse, at det ikke kun er lykke og glæde man investerer i, når man inkluderer en hund eller kat i familien – man får også en stor portion bekymring med i købet: 60 procent af de danske hunde- og katteejere bekymrer sig mere om deres dyr end om deres familiemedlemmer på to ben, og de yngre kæledyrsejere er de mest bekymrede, viser undersøgelsen.
“Bekymringen for vores kæledyr er et udtryk for det bånd, der har udviklet sig mellem mennesker og deres kæledyr, og det understreger den betydningsfulde rolle vores dyr har fået i vores liv,” , mener Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.
En ny undersøgelse, foretaget af Extreme på vegne af Agria Dyreforsikring, viser, at 60 procent af de danske hunde- og katteejere bekymrer sig mere om deres dyr end om deres familiemedlemmer på to ben.
Familien i anden række
“Det kan måske være overraskende for nogen, at så mange kæledyrsejere er mere bekymrede for deres kæledyr, end de er for deres tobenede familiemedlemmer. Men det understreger den betydningsfulde rolle vores kæledyr spiller i vores daglige liv, hvor bekymringen ofte er et resultat af det bånd, der udvikler sig mellem mennesker og deres kæledyr,” mener Lotte Evers, der selv er både hunde- og katteejer. Hun tilføjer:
“Der også et element af ansvar involveret. Når man beslutter at dele sit liv med en hund eller kat, påtager man sig ansvaret for dens velfærd, hvilket inkluderer at sørge for dens fysiske og mentale sundhed.”
Som svar på Agrias undersøgelse udtrykker 56 procent af de danske kæledyrsejere, at det, de er allermest bekymrede om i forhold til deres kæledyr, er, om deres dyr er syge eller har smerter.
De yngre er bekymrede
De efterfølgende tre største bekymringer for danske kæledyrsejere er koncentreret om deres dyrs mentale sundhed, herunder dyrets adfærd og om dyret evt. kan være understimuleret. På femtepladsen over kæledyrsejernes største bekymringer er fedme.
Agrias undersøgelse viste desuden, at størstedelen af dem, der udtrykker bekymring over deres kæledyr, tilhører den yngste gruppe af dyreejere, dvs. personer i alderen 18 til 39 år. Denne demografi viser bl.a. næsten dobbelt så stor bekymring om, hvorvidt deres hunde eller katte er understimulerede som dyreejerne i de øvrige aldersgrupper.
Danske katteejere bekymrer sig generelt en smule mindre end hundeejerne, men årsagerne til bekymringerne er de samme, uanset om husstanden har en kat eller en hund.
Her søger dyreejerne råd
Når der er brug for gode råd, er det dyrlægen, der er danske kæledyrsejeres foretrukne rådgiver. Syv ud af ti dyreejere i alderen 18 – 54 år henvender sig primært til deres dyrlæge, når bekymringer opstår. Måske ikke så overraskende er de ældste dyreejere, i alderen 55 – 74 år, de mest autoritetstro: Her er det hele 86 procent, der primært henvender sig til deres dyrlæge frem for at søge råd andetsteds.
Mange, specielt i den yngste gruppe, søger desuden vejledning fra venner og familie, mens det er bemærkelsesværdigt, at det overvejende er de 40-54-årige samt i højere grad katteejerne frem for hundeejerne, der foretrækker at søge information online.
“Det bedste man som kæledyrsejer kan gøre, hvis man er bekymret, er at tage kontrol over sin bekymring ved at lære at aflæse dyrenes adfærd, og derefter implementere de tiltag, man vurderer kan være nødvendige i den givne situation og søge hjælp og vejledning, hvis man er i tvivl, siger Lotte Evers.
