Danske bilister er vrede i trafikken

TRAFIKADFÆRD: Bilkørsel og aggressiv adfærd er et helt almindeligt fænomen, det slår en ny undersøgelse fast. GF Forsikring opfordrer bornholmerne til at kigge indad og påtale vejvrede for at undgå skader.

De fleste bilister kender det – at blive irriteret bag rattet. En netop offentliggjort undersøgelse fra GF Fonden viser, at hver anden bilist har oplevet aggressiv opførsel i trafikken. GF opfordrer til at italesætte vejvrede for at undgå farlige situationer. (Arkivfoto: GF Forsikring)

Mere end halvdelen af danskerne har oplevet aggressiv opførsel fra andre bilister inden for de seneste tre måneder. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget på foranledning af GF Fonden, der sammen med mere end 375.000 medlemmer ejer GF Forsikring.

At så mange bilister jævnligt er vidne til vejvrede, bekymrer direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager:

“Det er min klare fornemmelse, at mange skader og uheld kunne være undgået, hvis folk lige trækker vejret og tæller til ti, inden pulsen ryger alt for højt op. For når man bliver irriteret over, hvad alle andre gør i trafikken, fjerner det fokus fra det, det egentligt handler om: At køre bil, når man kører bil,” siger han.

Undersøgelsen om vejvrede viser, at de situationer, der skaber mest irritation i trafikken, er hasarderede overhalinger, for tæt kørsel på bilisten foran – og hvis den forankørende er for langsom til at trække ind på motorvejen.

Tal med hinanden
Mens over halvdelen af de danske bilister altså har oplevet aggressiv adfærd, så siger 7 ud af 10 i undersøgelsen dog samtidig, at de ikke har givet udtryk for vrede de seneste tre måneder. Samtidig vil cirka halvdelen italesætte det, hvis de kører med en aggressiv chauffør – og det er faktisk den vej, vi skal gå for at komme problemet til livs, påpeger Helle Nielsen, uddelingschef for GF Fonden, der arbejder med trafikadfærd. Og hun uddyber:

“Tilsyneladende er der mange, der ikke selv mener, at de bliver vrede i trafikken. Derfor mener jeg, at vi skal blive bedre til at tale med hinanden om problemet, ligesom vi i sin tid lærte at gøre det i forhold til spritkørsel. Og vi skal blive endnu bedre til at sige fra, hvis vi er utrygge ved at køre med en aggressiv chauffør. Vi skal derhen, hvor det at give voldsomt udtryk for sin vrede i trafikken bliver uacceptabel adfærd, fordi det skaber unødigt farlige situationer.”

Vrede på andre
Undersøgelsen afslører, at de yngre bilister i højere grad peger på deres egen sindstilstand eller travlhed som årsag til vreden i trafikken. Hvorimod de ældre mener, at deres vrede er en reaktion på de andre trafikanters opførsel. Det er en interessant tendens, mener Martin Rundager.

“Jeg synes, de unges selvindsigt kan være et forbillede for mange af os andre. For vi burde gøre som flertallet af de unge i undersøgelsen, nemlig at se indad. Samtidig skal vi ikke tage fejl i trafikken personligt, men højere grad vise overskud til hinanden. Så tror jeg, at vi i fremtiden kan lægge en dæmper på vreden på de bornholmske veje  – og det kan i sidste ende påvirke skadestatistikken positivt,” slutter han.

Du vil måske også synes om

Historierne, der formede Danmark, får nyt liv på DR

HISTORIE: Fra dronninger og danmarkshistorie til tro, kunst og kulturarv. Historie, kultur og fælles værdier er med til at forme vores forståelse af os selv og det samfund, vi er en del af. I efteråret sætter DR fokus på de fortællinger og fællesskaber, der binder os sammen på tværs af

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »