Dansk Erhverv bakker op om initiativer mod butikstyverier  

ERHVERV: Regeringen er kommet med nye initiativer rettet mod det rekordhøje antal af butikstyverier. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv tager positivt imod de nye initiativer, men savner dog fokus på den forebyggende indsats.

 

2023 satte en kedelig rekord i antallet af butikstyverier. På den baggrund har erhvervsorganisationen Dansk Erhverv haft en god og konstruktiv dialog med Justitsministeriet omkring udfordringer med butikstyverier og trusler i butikkerne.

”Det er glædeligt, at Justitsministeren har hørt os og nu kommer med en række initiativer på området. Der har siden corona-tiden været et skred blandt de besøgende i butikkerne. Der stjæles mere, og personalet oplever en grimmere og grovere opførsel. Der er behov for nye værktøjer til at få stoppet og vendt den tendens. Her er lydoptagelser et af de værktøjer der kan have en forebyggende indsats i forhold til grim og truende verbal adfærd. Desuden kan optagelserne benyttes til at bevise trusler og lignende efterfølgende. Det er en mulighed, vi har efterspurgt klar hjemmel til i flere år, og vi er glade for, at det nu er lykkedes,” siger Henrik Lundgaard Sedenmark, Fagchef for detailhandelssikkerhed.

Mere forebyggelse
Muligheden for at dele billeder af gerningsmænd er et stærkt forebyggende værktøj, som blev givet ved en lovændring i 2018. I praksis virker loven imidlertid ikke.

”Vi er derfor glade for, at ministeren nu lægger op til, at vi kan få loven fra 2018 ud at virke, så butikkerne kan advare hinanden mod gengangere og forebygge yderligere kriminalitet,” siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Opholdsforbud
Et yderligere forebyggede værktøj i kampen mod gengangere, som Dansk Erhverv har efterspurgt er muligheden for at give et opholdsforbud, som politiet håndhæver. Det er der god erfaring med i Sverige. Dette forslag er imidlertid ikke med i planen.

”Selvom det er positivt, at bødeniveauet bliver hævet til et mere tidssvarende niveau, så har det nok desværre kun en begrænset forebyggende effekt – vi savner helt generelt mere fokus på en større forebyggende og vedvarende indsats fra politiet, kommunerne og andre myndigheder for at undgå, at butikstyverier sker,” siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »