“Dansk” brite fik gang i lattermusklerne

KOMIK: Pinselørdag betød stand-up i Musikhuzet. Om eftermiddagen fik Conrad Molden sat gang i lattermusklerne, og Anders Wortmann overtog om aftenen

Conrad Molden på scenen i Musikhuzet (Fotos: Torben Severinsen / Musikhuzet)

 

Af Thea Sophia Dahl

Latteren rungede lørdag eftermiddag, da Conrad Molden indtog Musikhuzet med sit comedyshow ”ÆØÅ”.

Med en kombination af sjove observationer, stereotyper og en smule ‘danglish’ giver han indblik i, hvordan kulturelle og sproglige barrierer kan skabe morsomme og uventede udfordringer i hverdagen. For selvom vi danskere betragter os selv som ganske normale, mener Molden, at det nødvendigvis ikke er sandheden.

Molden, der oprindeligt er fra Storbritannien, flyttede til Danmark i 2012. Hans oplevelser som brite i Danmark har givet ham en masse gode anekdoter, der er med til at give showet perspektiv, gode grin og en lyst til at se mere.

Guitar og stand-up
Lørdag aften var det en perfekt kombination af stand-up, guitar og sang, der fyldte Musikhuzet, da Anders Wortmann kom forbi med sit show ”Far”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Anders Wortmann

 

Publikums begejstring var stor. Relaterbare hverdagssituationer og komisk pinlige oplevelser fik de gode grin frem. Familielivet kan hurtigt blive ensformigt, men Wortmann formår at forvandle den gængse hverdag til morsomme fortællinger om livet som far.

Anders er til daglig radiovært på den nordjyske radiostation ANR og er kendt fra hans TikTok, hvor han har over 100.000 følgere.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Ny på toppost på Bornholm

KOMMUNALT: Kommunalbestyrelsen har på dens møde torsdag aften godkendt ansættelsen af Lisbeth Røgind som ny direktør i Bornholms Regionskommune. Hun kommer til at have ansvaret

Læs mere »