Dansekomedie om livet som turist

Den anmelderroste danseforestillinge ”Turist” kommer nu til Rønne Theater

Årets første gæsteforestilling er på vej til Rønne Theater. Foto: Emilia ThereseDON GNU 2020

 

Drømmer du også om ferieparadiset? Pakke sandaler og solcreme for at drage afsted mod fjerne kyster og nye verdener? Komme hjem som et nyt og bedre menneske med tasken fuld af livsbekræftende og mindeværdige øjeblikke …?

I disse tider er det næsten et provokerende spørgsmål, for nogle, men ikke desto mindre er det handlingen, når Bornholms Teater markerer genåbningen af teaterlivet med årets første gæsteforestilling på Rønne Theater lørdag 29. januar.

Gæsterne udgøres nemlig af medlemmer af nogle af Danmarks bedste danseensembler, der kommer på besøg med forestillingen ’Turist – en ferie du gerne vil hjem fra”, der tilmed har flotte anmeldelser fra både Århus Stifsttidende og Kulturnyt med i bagagen.

Forskellige turister

Forestillingen tager et humoristisk greb på tre forskellige turisttyper: Verdensmanden, backpackeren og charterturiste, der hver især begiver sig ud på deres livs rejse ind i en forunderlig verden af ferieønsker, drømme og mareridtsscenarier!

For noget går galt, og de tre elskelige individer må indse, at det i sandhed ikke handler om destinationen, men om vejen dertil – og skæbnen vil, at deres unikke drømmerejser ender i en kaotisk kampzone om retten til smukke øde landskaber, swimmingpools og helstegt pattegris eller croissant og cortado på fortovscaféen i Nice.

Det er actionfyldt fysisk dansekomedie om livet som turist, og om hvordan mødet med andre kan få både de bedste og de værste sider frem i os.

De medvirkende er : Petras Lisauskas, Mikolaj Karczewski og Kasper Buus og forestillingen vises på Rønne Theater lørdag 29. januar kl. 19.30.

 

 

Du vil måske også synes om

Derfor stiller Peter op til energi-valget

ENERGI: Fra i dag og frem til mandag 16. november kan forsyningskunder på Bornholm stemme til valget til energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. På Bornholm skal 18 pladser findes blandt 33 kandidater. Peter Funck fra Gudhjem er en af dem…   Nu er det op til forsyningskunderne på Bornholm at

Læs mere »

Fra opvasker til toppen: Gastronomisk korkprop fylder 50 år

Én af restaurationsbranchens  – og Bornholms – kendte korkpropper og mest generøse gentlemen fylder 50 år.    Sidste år spottede Michael Rønnebæk-Rørth en helt særlig gæstebooking på Silo: Et bord til én – med fødselsdagsflag. Den specielle booking gav Michael lyst til at tilbyde den enlige gæst sit selskab, og

Læs mere »

21-årig taget med tyvekoster

POLITI: Fredag aften blev en politipatrulje opmærksom på en 21-årig mand, som satte i løb, da han så politibilen. Den 21-årige blev herefter standset og visiteret. Her blev han fundet i besiddelse af nogle AirPods, som var meldt stjålet. Han blev derfor sigtet for tyveri. Derudover blev han også sigtet

Læs mere »