Danmarksdemokraterne klar med hold til valget

KV25′: Danmarksdemokraterne stiller med et hold på fire kandidater til valget til kommunalbestyrelsen til november

Michael Hendriksen – spidskandidat for Danmarksdemokraterne

 

Danmarksdemokraterne er klar med holdet til det kommende valg til kommunalbestyrelsen på Bornholm. Partiet, der kom ind med et brag ved sidste valg til Folketinget med 14 mandater, der senere er blevet til 16 – og som ledes af den forhenværende minister og Venstre-profil Inger Støjberg. Partiet er endvidere bl.a. repræsenteret i Folketinget af de forhenværende, markante DF-profiler Søren Espersen og Peter Skaarup samt Mads Fuglede, der kom fra Venstre.

Partiet har i de senere år endvidere erhvervet 27 pladser rundt omkring i danske byråd, og er nu klar til at stille op over hele landet.

For landbruget
Et af partiets mærkesager er bl.a. nej til CO2-afgiften og i det hele taget at styrke landbruget. Partiet går også ind for en skrappere udlændingepolitik samt en mere værdig behandling af vore ældre.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Renate Hendriksen – kandidat til kommunalbestyrelsen. (Fotos:Torben Ager)

 

På Bornholm er det landmand Michael Hendriksen, 64, der er spidskandidat. Øvrige kandidater er Renate Handriksen, 64 og pædagogisk assistent. Magnus Larsen, 18 og specialarbejder samt Jonas Ipsen, 42 og førtidspensionist.

“Vi synes, at det er et stærkt hold af almindelige bornholmere, der er, som folk er flest,” lyder det fra partiets næstformand på Bornholm, Mikael Brandt.

 

 

Fik du læst?

Nu kommer den kloge skole

FV26’: Mandag lancerer Mona Juul Det Konservative Folkepartis folkeskoleudspil “Velkommen til den kloge skole”. Det er ikke endnu en hurtig overskrift eller symbolpolitik. Det er

Læs mere »