Dagdrømme en tilfældig formiddag

 

Hvor ville jeg gerne bo, hvis jeg skulle finde en anden by? En anden landsdel? Et andet land?

Der skal ikke meget mere til end et godt stykke musik, gerne Mozart, Diana Krall, eller Miles Davis, en god kop kaffe med varmt mælkeskum fra min nye mælkevarmer – og så – man tør næsten ikke sige det, en nytændt cigaret.

Så begynder tankerne at flyve. Hvor skal du hen du? Hvor vil du bo, hvis ikke det skal være i Danmark?

Jeg synes, jeg har været heldig og set mange dejlige steder i denne verden. Og jeg bemærker, at min  tankeflugt atter og atter lander på de samme  steder, i skarp konkurrence med hinanden.

Jeg kunne godt tænke mig at bo i Vendsyssel – eller på Bornholm. Begge steder har lyset, havet, havnene, menneskene, særlinge nogle af dem.

Det gør ikke noget.

Vendsyssel? Fordi familien kommer derfra, fordi der er fred og ro, fordi der er masser af bondekultur. Folkemusik. Niels Hausgaard. Skagen. For mange turister om sommeren. Alt for mange. Hirtshals? For blæsende. Løgstør? Heller ikke. Aalbæk? Ja sikkert. Hvorfor? Tager for lang tid at forklare.

Og så er der Nexø. Jeg har en livslang kærlighed til den by – og til dens omgivelser. Den første by, jeg besøgte på Bornholm for – ja, mange år siden, da fiskeriet stadig blomstrede.  Nå alt det har jeg skrevet om før. Men Nexø – ikke noget dårligt valg.

Men udlandet trækker også. Det må jeg indrømme. Først og fremmest Portugal. Og nu kommer jeg allerede i tvivl. På skal det være på solsikre Algarve – med de små fiskerbyer? De gode strande. Appelsinerne. Eller surfer- og fiskerbyen Nazaré – med en flotte historie og de højeste bølger i verden? Atlanterhavet. Havgusen. Klipperne. Stranden. Fiskerkonerne. Den sorte  Madonna i den smukke Vor Frue Kirke? Maden. Fisk og vin. En oplagt favorit.

Eller Lissabon – med dens charmerende kvarterer? Portvin? Fadomusik?

Det sydlige England? Min yndlingsby dér, Dartmouth? Tæt på Agatha Christies imponerende sommerdomicil “Greenway”? Devonshire. Tea-rooms. Scones. Dartmoor – hvor Sherlock Homes skrev Baskervilles Hund”? Torquay? Halløj på Badehotellet? Den slags hoteller findes skam endnu. Pigerygning, foxterrier og tweed. Jeg snupper den…

Jaeeh..eller også skal vi måske østpå? Til metropolen Bangkok? Her er billigt at leve og stadig masser af orientalsk mystik, kombineret med storbyens bekvemmeligheder. Jeg vil bo ved floden, ved Chao Praya, drikke te på terrassen og studere på det myldrende liv på floden. Buddhistisk meditation i en af de smukke parker – eller templer? Spise ris og grøntsager med pinde? Weekend på en af de tropiske øer sydpå? Spise japansk i Thong Lor-kvarteret? Eller dansk smørrebrød hos min ven Bent i Sukhumvit Soi 29?

Også en mulighed. Og Hvad med Dem? Hvor ville De bo – hvis det var?

Det ringer på døren.

En kammerat spørger, om jeg gir en kop kaffe.

Velkommen hjem igen.

PS: Nu er det jo weekend, og jeg bruger lidt ekstra tid på morgenmaden. Jeg får hjælp af en af mine gastronomiske forbilleder, Mogens Brandt og hans causerende kogebog “Man tager et sølvfad” og tilbereder Osterøræg.

Til to personer bruger vi fire-fem æg som piskes godt op med lidt piskefløde og lidt salt og til sidst  en topspiseskefuld revet Emmenthaler og en ditto Parmesan. (Evt. bare en af slagen, min tilføjelse).

Så bruger man en gaffel til at piske æggene med, og en klat smør kommes i en kasserolle, gerne tykbundet. Smørret smeltes og æggemassen kommes i. Nu skal De røreflittigt med en træske i æggemassen til den begynder at stivne. Røræggene må ikke blive for stive, var jeg lige ved at skrive, men De ved hvad jeg mener. De skal nemlig ved serveringen have en lidt “fugtig” overflade. Mogens gjorde det vist ikke, men jeg serverer dem med lidt skivede tomater og ristet bacon. Og osterøræg smager lige godt på Bornholm eller i Buenos Aires.

God weekend.

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?