BADMINTON: Christian Hansen fra Nexø Badminton Klub gjorde det igen. Viste sig flot frem til Danmarksmesterskaberne i badminton i klassen for +75 år.

Selvfølgelig kan man dyrke sport, selv om man ikke længere er 17 år. Og det er da heldigvis også mange, der gør.
Som 75-årige Christian Hansen, der ganske vist bor i Roskilde, men som er bornholmsk gift og som er kommet på øen siden 1971.
Christian og hans hustru har endvidere sommerhus ved Balka Strand, og da parret er så tit på Bornholm, er Christian begyndt at spille badminton i Nexø Badminton Klub.
Og han gør det godt: Forleden vandt han således guld i både single og mixdouble i klassen for 75+.
(Fortsættes under billedet)

“I Nexø Badminton Klub er vi meget stolte af Christian og glad for at han viser de bornholmske farver så flot frem,” lyder det fra klubben,
Men Christian Hansen er heller ikke nogen nybegynder. Han er oprindelig fra Næstved – spillede fodbold i byen, men da Næstved fik en ny fin sportshal, begyndte Christian også at spille badminton som ti-årig.
Christian Hansen er nu gået på pension, men har tidligere været ansat i administrationen i Næstved kommune.


