Charmeoffensiv for nyt råd for internationale borgere og flygtninge

Internationale borgere og flygtninge på Bornholm er på torsdag 6. oktober inviteret en tur til Landemærket i Rønne for at høre mere om et nyt råd. I dag tirsdag er der charmeoffensiv på slagteriet i Rønne for at gøre opmærksom på initiativet.   

Laura Kofod (Ø) – besøger. slagteriet i dag og vil forsøge at skabe interesse for det nye råd for flygtninge og andre udlændinge på Bornholm.

 

Det nye råd giver internationale borgere og flygtninge mulighed for at få politisk indflydelse og styrke dialogen mellem alle borgere på Bornholm. Rådet giver også mulighed for at udvikle og forbedre forholdene for én selv og andre. Det kan være inden for områder som f.eks. uddannelse, arbejdsmarked, børn, bolig, kultur og demokrati.

Kommunalbestyrelsen har nedsat rådet, der før har heddet integrationsrådet. Rådet er nedsat for den nuværende valgperiode frem til udgangen af december 2025. Laura Kofod (Ø) og Claus Larsen-Jensen (A) er udpeget som Kommunalbestyrelsens repræsentanter i rådet.

Utroligt vigtigt 

”Det er utroligt vigtigt, at borgere på Bornholm, både mennesker med anden baggrund end oprindelig dansk og mennesker, som er kommet til Bornholm som flygtninge, indvandrere eller blot for at få arbejde, inddrages aktivt i forhold til udviklingen på Bornholm” siger Claus Larsen-Jensen.

 Charmeoffensiv på slagteriet

Laura Kofod er tirsdag 4. oktober kl. 13  på charmeoffensiv på Danish Crown slagteriet i Rønne for at gøre opmærksom på rådet. Slagteriet er én af de arbejdspladser på Bornholm, som har flest internationale borgere blandt medarbejderne.

Claus Larsen-Jensen. (Foto: Torben Ager)

 

Informationsmødet om det nye råd er tilrettelagt som et fyraftensmøde 6. oktober kl. 17, hvor interesserede kan høre mere om rådet og dets opgaver. Laura Kofod (Ø) og Claus Larsen-Jensen (A) byder velkommen til mødet. Invitationen kan ses her.

Mødet har også til formål at få sat navn på 10 medlemmer til rådet blandt udlændinge og integrationsflygtninge på Bornholm.

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »