BRK bakker op om march mod ensomhed


For at sætte fokus på følelsen og bryde tabu inviterer Patrick Cakirli nu på femte år danskerne med på sin March mod Ensomhed, hvor han over 10 uger skal vandre 2.000 kilometer gennem Danmark i kampen mod ensomhed. Turen går fra Nexø mod Rønne mandag 8. august.

Sundhedschef i Bornholms Regionskommune, Iben Kyhn Riis siger:

“På Bornholm er vi glade for at kunne bakke op om det vigtige initiativ, der sætter ensomhed på dagsordenen. De seneste tal i den Nationale Sundhedsprofil viser desværre, at flere bornholmere oplever ensomhed. Alvorlig ensomhed og mistrivsel går hånd i hånd, og det ligger os meget på sinde. Det er helt i tråd med Bornholms Sundhedspolitik og strategi, at sætte ind med konkrete indsatser og handlinger på tværs i kommunen og i samarbejde med civilsamfundsaktører. I den sammenhæng er March mod Ensomhed også vigtig, da Patricks besøg giver os en anledning til at sætte fokus på ensomhed og til at tale om den tabubelagte følelse, som ensomhed kan være”.

Fra Nexø til Rønne 8. august
Marchen starter på Bornholm mandag den 8. august kl. 8.00 fra Nexø Torv og slutter på havnen i Rønne ved 16-tiden. Ideen er, at Patrick ikke må gå uden følgeskab. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Kom og støt op og bryd ensomhedens tabu
Du kan støtte op om marchen ved at deltage på hele ruten fra Nexø til Rønne eller, du kan hoppe af og på undervejs.
Følg Patrick og hans støtter på March mod Ensomheds Facebookside – hvor Patrick sender live og du kan se, hvor langt marchen er kommet, hvis du vil stå på undervejs.
Tempoet og pauser bliver sat så alle kan deltage – det er jo det, det handler om. Se ruteplanen her. 

Program for March mod Ensomhed på Bornholm hvor Nexø by er vært

Mandag 8.august
Kl. 07.30 – Morgenkaffe på torvet i Nexø – åbent for alle der følger Patrick på vej.
Kl. 08.00 – Etapestart – Nexø Torv mod Rønne havn. Etapen er på i alt 32 km. Alle er velkomne til at gå med Patrick – fra start eller hoppe af og på undervejs.

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »