Forleden fik vi et par julebreve, og tankerne fik fart på. Før i tiden var det røde postbud, som fyldte brevkassen med julehilsner, og det var ikke få breve, som blev leveret. Det var en oplevelse på den måde at følge med i vennernes liv.
Nu er breve blevet til julemails, og det er også ganske fint, for frimærker er dyre, og leveringen af post sker ikke længere fra dag til dag (så er det pænt sagt!).
Jeg kom til at tænke på de breve, som jeg stadig har liggende, selvom de nu er gamle breve. Det er svært at smide sådanne breve ud. Mon ikke også du, der læser, har sådanne breve, måske julehilsner eller modtaget i andre anliggender?
Jeg har breve – breve fra mine kære, nu afdøde, forældre, hvor de på varmeste vis udtrykker deres kærlighed til mig, og hvor de fortæller om det, der optager dem for tiden.
Jeg har breve fra en kær bror, og alene håndskriften minder mig om ham. Et brev, som igen vidner, om hvor nære vi var, selvom han blev født mange, mange år, før jeg blev født.
Jeg har breve fra venner og veninder, som viser, hvor rig jeg er med nære venskaber, som har varet næsten hele mit liv.
En årrække boede jeg i Nigeria, og i de år tog et brev fra Danmark flere uger om at nå frem. Det var en fest, når breve – aerogrammer – fra Danmark dukkede op. Nogle enkelte var både år og dag om at nå frem. Disse breve gav især udtryk for afsenders kærlighed og bekymring for mig, der var så langt væk hjemmefra, og jeg blev overbevist om værdien af nære relationer.
Når jeg tænker på det, så kan jeg nu og da bebrejde mig selv eller undre mig over, at jeg ikke altid fik skrevet tilbage og vist senderen den taknemlighed, som jeg vitterligt var fyldt af ved modtagelsen. Skal relationer bevares og næres, så må der være en gensidighed, det må jeg huske.
I dag sendes breve på mails, og sender man ikke en lang julehilsen, så ønskes der glædelig jul på de sociale medier – i mit tilfælde på Facebook. Tænk, jeg nyder også disse former for julehilsner, om end de er lidt kortere end de lange, gode julebreve med beskrivelser af året, der gik.
Hovedsagen er, at vi plejer relationer, venskaber, gamle bekendtskaber, og gennem det vi skriver til hinanden, siger vi i grunden rigtig meget, som kan glæde os, så dagen bliver lys og god – trods problemer og de dystre tilstande i vores urolige verden. Tak til alle, som sender julehilsner på den ene eller den anden måde. I beriger mit liv og glæder mit hjerte!
På Facebook foregår der til stadighed en korrespondance mellem vidt forskellige mennesker. Jeg synes ikke mindst, at det er vigtigt, at vi også på dette medie er i kontakt med mennesker, som vi måske ikke altid er helt enige med. Jeg flytter mig mest i modvind.
Når jeg aktivt læser med et åbent sind, så kan jeg bedre forstå, hvad vedkommende, jeg ikke er enig med, mener, og hvordan vedkommende er kommet til en helt anden konklusion end mig. Så indser jeg, at vi trods forskelligheder har rigtig meget tilfælles. Vi er alle skabt i Guds billede. Jeg leder efter det billede i de mennesker, jeg hører fra, eller hvis indlæg jeg læser.
I vores Bibel er der mange breve. De er alle skrevet af mennesker, for hvem Jesus Kristi komme til jord var blevet livsafgørende og livsforvandlende. De viser alle, hvor meget Jesus havde givet dem frihed og frelse.
De kunne ikke lade være at skrive engageret. De havde noget på hjerte, som skulle ud til læsere, og brevene blev uden tvivl delt og delt i mange forskellige menigheder. Helligånden – Guds Ånd – inspirerede dem, og vi kan læse disse breve og blive opbygget i vores tro og tillid til den Gud, som sendte Jesus Kristus til jord. Ja, Gud kom i Jesus og vil også komme til os i denne jul. Jesus er hovedpersonen i vores julefejring.
Bibelen har for øvrigt et skønt brev, hvor der også er tale om et brev. Denne gang er det ikke et brev, som vi modtager, men det er det brev, som Paulus ønsker, vi skal være i andre menneskers liv.
Det står i 2. Korinterbrev kap. 3 vers 2 – 3:
”I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, så det er klart, at I er et Kristus brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjertet, på tavler af kød og blod.”
Vi er et Kristus brev. Hvad betyder det mon?
Hvad ville Jesus Kristus mon have skrevet i et julebrev til dig? Mon ikke både du og jeg ved det?
Jesus, som vi fejrer i julen, som i vores tradition begynder på tirsdag, han var fuld af kærlighed, barmhjertighed og godhed. Vi får her at vide, at mennesker omkring os skal møde samme holdninger og handlinger hos os, som han stod for og var.
Kan hænde, mennesker ikke læser meget i Bibelen, så læser de helt sikkert os i stedet! Hvor ville jeg gerne være et Kristus brev til mit medmenneske! Jeg kan ikke være det i mig selv, men Guds Ånd i mig kan gøre det, jeg ikke formår. Det vil være min julebøn, at det må ske for mig og for dig, der læser mit julebrev her til dig!
Sig ikke, at du ikke betyder noget for Gud. Du er med dit liv, dine handlinger og din tro et brev fra Kristus!
Glædelig fjerde søndag i Advent – det er snart jul!
Glædelig jul til dig og dine og til dem, du møder på din vej!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
