Noget tyder på, at branden i Hvide Hus 17. juli var påsat da tekniker har fundet tegn på dette, skriver TV2/Bornholm på deres hjemmeside.

Endnu en tekniker har nemlig lagt vejen forbi huset, hvor der var tegn på en påsat brand.
– Teknikeren har ikke ledt efter genstande, som kunne være skyld i branden. Men teknikeren har kigget på den måde, branden er opstået, og flammerne har brændt, fortæller Karoline Keller, som er kommunikationsmedarbejder hos Bornholms Politi til TV2/Bornholm
Gerningsmanden er stadig ukendt, derfor leder politiet stadig efter vidner med lys og lygte.
– Det er virkelig stort som småt, vi leder efter. Så hvis man sidder med noget, man synes, der muligvis kunne være en hjælp, må man gerne henvende sig, lyder det fra Karoline Keller ifølge TV2/Bornholm
Kilde: TV2/Bornholm.dk








