Bowling hitter til årets julefrokoster

JULEFROKOST: Firmaer overalt på øen, store som små, planlægger i disse dage årets julefrokost – Bowlingcentret Rønne er et stort hit i år

Susanne og Søren – populære været i bowlingcentret er klart til jul. (Foto: Torben Ager)

 

For nogle er det måske lige tidligt nok at begynde at tale om jul, men om man vil det eller ej – julen er på vej, og i mange virksomheder er julefrokosten forlængst lagt til rette. Mange andre firmaer, foreninger og private er i fuld gang med at arrangere åets julefrokost og bestillingerne til Bowlingcentret Rønne strømmer ind.

Kombinationen af en hyggelig omgang bowling .- en sport, som alle kan deltage i – og en rigtig god, hjemmelavet julefrokost, er et rigtigt hit i år, og Susanne Agger og Søren André Hansen – de populære værter i bowlingcentret på Torneværksvej – er i fuld gang med at arrangere det hele til jul.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Bowling er en uhyre underholdende sport, som næsten alle kan deltage i. (Foto: Torben Ager)

 

Parret har med vanlig træfsikkerhed udarbejdet en lækker julemenu bestående af  bl.a. saltstegte sild, lun leverpostej og frikadeller samt den klassiske fllæskesteg og ris’ a la mande til en rigtig fornuftig pris – også, hvis man vil inkludere en times bowling eller to.

Og det arrangement har ramt plet hos mange, men der er stadig ledige dage op til jul, fortæller Susanne Agger, der er kendt af det halve Bornholm.

For det er efterhånden ikke så få, der har lagt vejen forbi bowlingecenteret – enten selvfølgelig for at spille en gang bowling – eller måske bare for at spise stedets gode mad og hygge sig med venner i centret.

(Artiklen fortsættes under billedet)

(Foto: Torben Ager)

 

For man kan nemlig sagtens sætte sig tilrette og spise den gode mad i centret uden at bowle – ligesom man naturligvis også kan nøjes med at bowle, hvis det er det, man har lyst til.

I disse uger kommer der f.eks. en hel del skoler, ligesom der forleden blev holdt en forrygende 80 års fødselsdag i centret.

Mange komme for at spise den meget populære hakkeplanke, bestående af en saftig hakkebøf omkranset af en lækker kartoffelmos. Retten bliver tilberedt med tomat og i ovnen – og den er et stensikkert bornholmerhit!

Selvfølgelig er også burgere og pizza populære retter på stedet, der sædvanligvis holder åbent frab kl. 12 til 21 – men som har lidt varierende lukketider – alt efter, hvor mange gæster, der hygger sig på stedet.

Bowlingcentret er den perfekte ramme om alle former for fester og arrangementer.

“Bare giv et ring, så finder vi ud af det,” siger Susanne.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Susanne Agger – giv et ring, så finder vi ud af det, siger hun om firmafester eller børne- og familiefødselsdage m.m. (Foto: Torben Ager)

 

Bowlingcentret Rønne fik sidste år en gevaldig opgradering, nye tavler og styremaskiner, der har gjort spillet endnu sjovere.

Bowlingcentret stiller også lokaler og baner til rådighed for hele tre bowlingklubber på øen: Seniorbowling Bornholm, Viking Rønne Bowlers og Bornholm Bowling Klub.

Og bowlingcentret er naturligvis det helt perfekte sted til at fejre børnefødselsdag med bowling, sodavand eller slush ice, kagemænd, slik, gaver og noget mad, som børnene elsker.

Bowling stammer fra USA og spilles både som turneringsspil eller som underholdning. Danmark har haft flere spillere i verdensklasse, især blandt damerne.

Seneste artikler

Fik du læst?