Borre & Severin åbner i Nexø

“Vi er glade for at kunne annoncere, at Borre & Severin Optik på torsdag 20. april slår dørene op for den nye optikerbutik på torvet i Nexø”, lyder det fra optiker-parret.

Sophus Severin. (th) og Michael Borre Hansen

“Og vi  åbner med gode tilbud på briller,” fortæller optiker Sophus Severin, som sammen med sin kollega optiker Michael Borre Hansen allerede har optiker butikker i Rønne og Aakirkeby.

”Vi kommer til at tilbyde et bredt udvalg af brillestel og kontaktlinser til priser, hvor alle kan være med. Valg af briller og kontaktlinser handler om mere end blot at korrigere synet. Det er også en mulighed for at udtrykke sin personlighed og stil. Derfor har vi samlet en bred vifte af briller og solbriller,” siger Michael Borre Hansen.

Og Sophus Severin forsætter: “Vi er meget spændte på at åbne vores nye butik på Torvet i Nexø. Vi har arbejdet hårdt for at skabe en butik, der ikke blot opfylder vores kunders behov, men også giver dem en unik og personlig oplevelse.

Vi ser frem til at byde vores kunder velkommen og hjælpe dem med at opretholde en sund og klar synsoplevelse samt identificere eventuelle problemer eller udfordringer med deres syn. For at booke en gratis synsprøve i vores nye butik på Torvet i Nexø, kan man ringe til os på telefon 4244 9245 eller webbooke via vores hjemmeside BorreSeverinOptik.dk. Vi anbefaler at man booker i god tid, så man har bedste mulighed for at få den ønskede dag og tidspunkt. Vi glæder os til at åbne vores nye butik på Torvet i Nexø,” slutter Sophus Severin.

Seneste artikler

Fik du læst?