Bornholmske livretter med i ny bog

Opskriftsudvikleren Nadia Mathiasen har spurgt bornholmerne om deres livretter – et par af dem er kommet med i en ny bog, der også fortæller om resultatet, når man kombinerer bornholmske mad med det franske køkken

En ny bog fortæller om bornholmernes livretter

 

Før sommer indledte opskriftsudvikleren Nadia Mathiasen og brændevinsfirmaet Aalborg Akvavit jagten på smagen af Bornholm og efterlyste særlige egnsretter, lækre lokale specialiteter og lokale råvarer.

Det kom der en lang række bud på fra Nadias over 27.000 følgere på Instagram. Blandt de mange forslag giver hun nu to bud på, hvad der karakteriserer Bornholm. Begge opskrifter kan man finde i en helt særlig bog, som sætter smag på hele Danmark. Retter, der selvsagt også passer til kold snaps.

Smagen af Bornholm  

”Jeg spurgte mine følgere på Instagram, hvilke egnsretter, lokale specialiteter og smage, de forbinder med Bornholm, og hold da op hvor kom der mange gode bud. Både røget sild og “Sol over Gudhjem” blev nævnt mange gange, så jeg har bl.a. udviklet en skøn opskrift på en sildesalat, som er inspireret af den bornholmske klassiker. Sildesalat, æggeblomme, et stykke godt rugbrød og et glas snaps. Så kan man nemt komme i ren bornholmer-feriestemning, hvor end man befinder sig. Også selvom man bor i København, som jeg gør,” fortæller Nadia, der dog ofte ferierer på Bornholm.

Bornholmsk-fransk køkken

Den anden opskrift fra Nadia er en skøn fusion af det bornholmske og franske køkken.

Salade Nicoise a la Bornholm med røget sild

 

”Har du hørt om det bornholmsk-franske køkken? Det havde jeg heller ikke lige, men jeg synes, at det giver rigtig god mening. Så jeg har udviklet en vaskeægte fusionsopskrift. Salade Nicoise a la Bornholm med røget sild. Salaten er rigtig god, og jeg kan kun anbefale dig at prøve den. Et nip til et glas snaps øger smagsoplevelsen. Jeg har nydt denne kombination flere gange på mine ture til skønne Bornholm,” fortæller Nadia.

Smag for det enkle

Opskrifterne på det to retter er blevet samlet i en helt særligt bog sammen med opskrifter fra ni andre populære madbloggere og influenter. Bogen sætter smag på Danmark med bud på moderne smagsfortolkninger af vores landsdele.

”Vi elsker det enkle ved den danske smag. Derfor har det været super spændende at finde frem til smagen af Danmark og undersøge, hvordan Aalborg Akvavit kan indgå i lokale specialiteter på nye måder – både som ingrediens og som ledsager. Vi er endt med en række smagsoplevelser, der forener det lokale og traditionelle med det moderne. Altid med fokus på den enkle smag og enkle retter. Det er ikke gourmet-mad. Det er mad, vi alle har et forhold til og kender og kan nyde, hvor som helst med en snaps til, ” fortæller Lajs Kaznelson fra Aalborg Akvavit.

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan de ni øvrige opskriftsudviklere – som Jon Edlund Danielsen fra Den Store Bagedyst, Anna Bartels fra ’Masterchef’ eller kokken Mads Niemann har sat smag på Danmark, så kan man vinde bogen på Aalborg Akvavits Instagram profil.

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »