Bornholmske kunsthåndværkere bliver mere synlige

Ny sticker i vinduerne hos kunsthåndværkerne skal vise, at der sælges kunsthåndværk af høj kvalitet

Smukke vaser lavet af – brugte surfboards. Fremstillet af SiJa Crafts i Svaneke.

 

I løbet af den næste uges tid vil Bornholms professionelle kunsthåndværkere begynde at markere sig med en ny sticker i butiksvinduerne. Stickeren har til formål at vise herboende og besøgende på øen, at der produceres og sælges kunsthåndværk af høj kvalitet, som lever op til Bornholms titel som World Craft Region. Så er du professionel udøvende kunsthåndværker på øen, har du altså mulighed for at erhverve stickeren. Det er Makers Island Bornholm, der står bag. Makers Island står for at samle og præsentere Bornholms kunsthåndværk i et samarbejde på tværs af institutioner, udstillingssteder og aktører inden for kunsthåndværket på øen.

Formand for Makers Island Bornholm styregruppe, Morten Riis, siger:

“Den nye Makers Island sticker er en form for kvalitetsstempling af det professionelt udøvende kunsthåndværk på øen. Den skal være med til at løfte fortællingen om, at Bornholm er World Craft Region og synliggøre det professionelle håndværk på øen yderligere overfor alle bornholmere og besøgende. Det er vigtigt, at den flotte anerkendelse som Bornholm har fået ikke er en hemmelighed, og stickeren er endnu et skridt på vejen i at synliggøre vores udmærkelse.”

Siden titlen, World Craft Region i 2017 blev tildelt Bornholm af World Craft Council (WCC), som er den største internationale organisation for kunsthåndværk i verden, har der været arbejdet på at styrke kunsthåndværkerne og deres forretning. Titlen er en international anerkendelse af Bornholms unikke kunsthåndværkermiljø med en høj koncentration af talent, faglighed, tradition, kvalitet og samarbejder. For at kandidere til stickeren skal modtagerne leve op til nogle kriterier. Man skal være udøvende professionel kunsthåndværker med virksomhed og CVR nr. på Bornholm og enten have en uddannelse inden for kunsthåndværk eller være medlem af en kunsthåndværkerforening. Eller, man skal være formidler/udsalgssted som repræsenterer kunsthåndværkere, der lever op til ovenstående.

Disse har allerede fået kvalitetsstickeren
Blandt de organisationer og medlemmer der allerede har fået tildelt stickeren, er:
– alle kunsthåndværkere der er medlem af Arts and Crafts Association Bornholm, Hjorths Fabrik, Bornholms Kunstmuseum, Grønbechs Gård, KADK, Destination Bornholm, Business Center Bornholm og Bornholms Regionskommune.

For at erhverve stickeren skal man henvende sig til sekretariatet for Makers Island Bornholm via mail: makersislandbornholm@brk.dk Sekretariatet vil så vurdere, om der leves op til kriterierne for at modtage stickeren.

Bag Maker’s Island Bornholm står Arts & Crafts Association Bornholm, Bornholms Kunstmuseum, Grønbechs Gård, Hjorths Fabrik, Kunstakademiets Designskole i Nexø, Destination Bornholm, Business Center Bornholm med Bornholms Regionskommune i spidsen.

 

Du vil måske også synes om

Bilist kørte 107 km/t på Helligdomsvej

  POLITI: ATK-bilen foretog hastighedsmålinger torsdag eftermiddag på Helligdomsvej nord for Gudhjem, hvor fem biler blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 107 km/t, hvor 80 km/t er tilladt.

Læs mere »

DR Vokalensemblet varmer op til jubilæum med turné til Bornholm

MUSIK: DR Vokalensemblets 18 sangere besøger for første gang Bornholm med to sensommerkoncerter fyldt med nordisk poesi, kærlighedssange og folkemelodier. Besøget markerer optakten til korets 20-års jubilæumssæson, hvor mere end hver fjerde koncert finder sted uden for København. Af Cecilie Rosenmeier Når DR Vokalensemblet sidst i august besøger Bornholm for

Læs mere »

Motionsløb: Rekordmange cykler Bornholm Rundt

CYKELMOTION: Søndag 23. august køres årets største cykelløb på Bornholm med over 2.000 deltagere   Motionscykelløbet “Bornholm Rundt på Cykel” er øens næststørste idrætsevent efter motionsløbet Etape Bornholm og det finder sted søndag 23. august. Og i år er der rekordmange tilmeldte ryttere. Præcis 2.034  – og løbet har været

Læs mere »