Bornholmske bilister kører nyt stort overskud hjem

OVERSKUDSDELING: På trods af et år med voldsomt vejr kan de bornholmske GF-bilister også til næste år dele et stort overskud.

Selvom vejret i 2023 til tider var voldsomt, hørte det heldigvis til sjældenhederne, at snedriver spændte ben for de bornholmske bilister. GF Forsikring har opgjort det lokale regnskab for 2023 – og det står nu klart, at medlemmerne igen i år kan dele et stort overskud på bilforsikringen. Overskudsdelingen er solidarisk og gælder også for de medlemmer, der har været så uheldige at få en skade i årets løb.(Arkivfoto: GF Forsikring)

 

Alle bornholmske GF-bilister kan gå julen i møde med beskeden om, at de får del i et overskud på omkring 180.000 kroner på bilforsikringen. Det står klart, efter at GF Forsikring har opgjort det lokale regnskab for 2023 for medlemmerne på Bornholm.

“Jeg er glad for, at vores medlemmer med bil igen i år kan dele et stort overskud. Overskudsdelingen er et bevis på, at det kan betale sig at have sine forsikringer i et medlemsejet selskab, hvor ingen aktionærer skal skumme fløden af et overskud. Med solidaritet og fællesskab kommer vi langt – også i et udfordrende år som 2023, der har været præget af uforudsigelige ting som uro i verden og vildt vejr, siger salgsleder i GF Bornholm”, Kim Thorsen.

Overskudsdelingen sker i praksis ved, at de medlemmer, der er forsikret i GF Bornholm, fra januar får fratrukket en særlig rabat på deres bilforsikring, når den skal betales i løbet af 2024.

GF bidrager til lokalmiljøet
Overskudsdelingen er ikke et mål i sig selv for det medlemsejede selskab. Det afgørende for forbrugerne er, at de er godt forsikret og får den rigtige hjælp, hvis skaden sker. Det bekræfter Sofie Breum, der er ansvarlig for den årlige, uvildige EPSI-undersøgelse, der tager temperaturen på, hvor tilfredse danskerne er med deres forsikringsselskab. Her spiller ikke mindst det lokale islæt en vigtig rolle for GF’s medlemmer:

“GF har fået godt tag i medlemmerne med et for mange medlemmer tydeligt bidrag til lokalmiljøet og en oplevet høj værdi for pengene,” fortæller Sofie Breum fra EPSI Rating i en kommentar til årets undersøgelse, hvor GF opnår en topplacering blandt de danske forsikringsselskaber.

Lokalt til stede
At medlemmerne kvitterer positivt for, at GF er tæt på i det daglige, vækker glæde hos GF Bornholm.

“I en tid, hvor medierne svømmer over med historier om, at den lokale skole eller købmand må dreje nøglen om, er jeg glad for, at vi nu har det sort på hvidt, at det betyder noget for vores medlemmer, at vi er lokalt til stede. Det betyder noget at have en rådgiver, man kender – og det er det, vi kan tilbyde,” slutter Kim Thorsen.

GF Bornholm har kontor i Rønne.

Du vil måske også synes om

Hvis et lokalsamfund mister folkeinstitutionen

BIBLIOTEKERNE: Bornholm er et tydeligt eksempel på, hvad der kan ske, når kommunerne står alene med ansvaret i en presset økonomisk situation. Det bør få regeringen og Folketinget til at handle, skriver Paw Østergaard Jensen, der er forperson for Danmarks Biblioteksforening i dette indlæg   Af Paw Østergaard Jensen Forperson

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 27.  september. Solen står op kl. 06.54 og går ned kl. 18.47. Dagen er aftaget 5 t og 31 minutter. (UV Maks 2.4). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.   Vejret i dag I morgentimerne lokalt tågebanker, men ellers tørt med nogen eller en del sol.

Læs mere »

Historierne, der formede Danmark, får nyt liv på DR

HISTORIE: Fra dronninger og danmarkshistorie til tro, kunst og kulturarv. Historie, kultur og fælles værdier er med til at forme vores forståelse af os selv og det samfund, vi er en del af. I efteråret sætter DR fokus på de fortællinger og fællesskaber, der binder os sammen på tværs af

Læs mere »