Bornholms Regionskommune træder ind i Landdistrikternes Fællesråd

KOMMUNALT: Bornholms borgmester, Jacob Trøst ser store fordele for kommunen i at kunne få opbakning til at tale Bornholms sag bl.a. i forbindelse med at blive energiø. Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard glæder sig over, at Bornholms Regionskommune ønsker at være med i fællesskabet, der nu omfatter 56 af landets kommuner.

Borgmester Jacob Trøst med Steffen Damsgaard

 

Bornholms Regionskommune træder ind som medlem af Landdistrikternes Fællesråd. Regionskommunen og dens borgmester, Jacob Trøst ser frem til medlemskabet, og finder det naturligt at indtræde i fællesskabet, der har som mission at skabe et Danmark i balance, hvor det er attraktivt at bo, leve og arbejde i alle dele af landet.

Bornholms Regionskommune er ligesom flere andre yderkommuner udfordret på sin demografi, og er som ø ekstra udsat, da der ikke er nabokommuner at læne sig opad. Indmeldelsen i Fællesrådet skal ses som et led i Bornholms bestræbelser på at tiltrække flere tilflyttere og at opbygge et på alle måder mere bæredygtigt samfund.

Stærkt fællesskab
Borgmester Jacob Trøst siger:

“Landdistrikternes Fællesråd arbejder politisk for at skabe udviklingsmuligheder i hele landet. Som ø og yderkommune er det et stærkt fællesskab at træde ind i. Det har også en stor betydning for os, at Fællesrådet arbejder ud fra en grøn helhedsplan. Planen peger på, at landdistriktskommuner skal sikres kompensationer ved at lægge jord til energianlæg, så den værditilvækst, som energianlæggene vil skabe, også tilfalder de lokalområder, det vil berøre. Det er super relevant for Bornholm, som står overfor at skulle lægge ø til Energiøens landanlæg, siger han og henviser til det grønne udspil, som Fællesrådet præsenterede tidligere på året: Green New Deal.”

God dialog
Med Bornholm som nyt medlem runder Landdistrikternes Fællesråd kommune nummer 56. Steffen Damsgaard har siden 2008 haft posten som formand for den overordnede landdistriktsorganisation.

“Vi har i flere år haft god dialog med netop Bornholm og prioriteret at deltage aktivt på Folkemødet på Bornholm hvert eneste år. Derfor glæder det mig at kunne byde dem velkommen i fællesskabet. Bornholm er en fantastisk ø, men det er også tydeligt, at Bornholm ligesom mange andre ø- og yderkommuner er udfordret af den demografiske udvikling,” siger han og tilføjer:

“Nu hvor Bornholm skal være energiø og lægge jord til store energianlæg, er det endnu mere aktuelt for Bornholm at være med. I Landdistrikternes Fællesråd arbejder vi aktivt for at sikre, at landdistriktskommunerne ikke kun bærer byrden, men også høster gevinsterne ved den grønne omstilling. At få det med på den landsdækkende klimadagsorden er et af vores vigtige fokusområder sammen med andre landdistriktspolitiske dagsordener, som jeg er sikker på, at Bornholm kan drage nytte af.”

Seneste artikler

Sol og Strand donerer 40.000 til Bornholms Julemarked

STØTTE: Julemarkederne er med til at gøre Bornholm til en helårsdestination – og vi vil understøtte dem alt hvad vi kan, siger bureauchef Tommi Falk fra Sol og Strand Bornholm   Bornholms Julemarked har banet vejen for at Bornholm bliver til en helårsdestination, som tiltrækker turister fra både Danmark, Europa

Læs mere »

Alt for høj fart omkring Hasle

POLITI: Bornholms Politi foretog onsdag morgen manuelle hastighedsmålinger med laser. Det affødte to sager om for høj hastighed i området omkring Hasle. En 40-årig mand blev sigtet for at køre 105 km/t, hvor 80 km/t er tilladt, hvilket udløste en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet. Derudover

Læs mere »

Per fører det smukke badehotel videre – traditionen tro

TURISME: Det smukke badehotel “Stammershalle” føres nu i det daglige videre af den ny direktør Per Voss Kjærgaard, der fortsætter med at drive hotellet i den helt særlige “Stammershalle-ånd”…   Man mærker det ret hurtigt, når man træder indenfor: Den særlige ånd i Stammershalle Badehotel, smukt, smukt beliggende mellem Tejn

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Sol og Strand donerer 40.000 til Bornholms Julemarked

STØTTE: Julemarkederne er med til at gøre Bornholm til en helårsdestination – og vi vil understøtte dem alt hvad vi kan, siger bureauchef Tommi Falk fra Sol og Strand Bornholm   Bornholms Julemarked har banet vejen for at Bornholm bliver til en helårsdestination, som tiltrækker turister fra både Danmark, Europa

Læs mere »

Per fører det smukke badehotel videre – traditionen tro

TURISME: Det smukke badehotel “Stammershalle” føres nu i det daglige videre af den ny direktør Per Voss Kjærgaard, der fortsætter med at drive hotellet i den helt særlige “Stammershalle-ånd”…   Man mærker det ret hurtigt, når man træder indenfor: Den særlige ånd i Stammershalle Badehotel, smukt, smukt beliggende mellem Tejn

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 3. juni. Solen står op klokken 4.26 og går ned klokken 21.30. Dagen er tiltaget med ni timer og 56 minutter. (UV maks 5.5). Bornholmnyt.dk ønsker vore medlemmer en god onsdag. Vejret i dag: Først nogen sol og tørt vejr, men efterhånden bliver det mere skyet og sidst

Læs mere »