Bornholms Mosteri får ny direktør

ERHVERV: Josephine Senger Svendsen, tiltræder som ny administrerende direktør for Bornholms Mosteri og erstatter herved Nicklas Selmer Rathje.

Josephine Senger Svendsen

 

VAGTSKIFTE: Nicklas Selmer Rathje, er fratrådt sin stilling som administrerende direktør efter gensidig aftale med bestyrelsen, da det at stå i spidsen for mosteriet på Bornholm ikke længere er foreneligt med at bo og have sin familie i København.

Bestyrelsen har fuld forståelse for Nicklas’ beslutning, og takker ham for hans indsats, nytænkning og optimering, som sidste år resulterede i, at Bornholms Mosteri fik vendt et underskud til overskud.

Bestyrelsen har valgt at finde sin nye direktør, Josephine Senger Svendsen, i egne rækker.

”Josephine har været en del af Bornholms Mosteri i et år og har gjort et rigtig godt arbejde. Hun kommer med erfaring som selvstændig samt flere års erfaring indenfor indkøbs- og økonomistyring, og er dermed den helt rigtige profil til at føre mosteriets mange udviklingsprojekter i mål over de kommende år”, fortæller Filip Lau, bestyrelsesformand.

Nyt produktionsudstyr
Netop nu er mosteriet ved at få udskiftet sit mere end 20 år gamle tappeudstyr med en moderne og tidssvarende tappelinje, der kræver væsentlig lavere vand- og energiforbrug pr. produceret enhed. Dette går godt i spænd med Bornholms Mosteris fokus på at blive mere bæredygtig. Det nye udstyr giver samtidig for mulighed for karbonering, og dermed et sortiment med kulsyre.

”På Bornholms Mosteri, er der igangsat rigtig mange spændende tiltag, og jeg er både glad og ydmyg for bestyrelsens tillid til mig”, fortæller Josephine Senger Svendsen. ”Vi har et rigtig godt team og nogle dygtige medarbejdere, som vi i særlig grad har en forpligtigelse til at tage hånd om, og det er en vigtig motivation for mig”.

Høj kvalitet
Bornholms Mosteri fremstiller vi økologisk most og saft af høj kvalitet. Mosteriet er en social ansvarlig arbejdsplads, hvor 75 pct. af medarbejderne normalt vil være langt fra arbejdsmarkedet.  Ejerkredsen består af Filip Lau, August Lund, Ocean Prawns A/S, Insepa A/S, Den Sociale Kapitalfond og Lars Nørby Johansen.

Den ny direktør er 35 år, født og opvokset i Aarhus, men bor i dag i Svaneke med sin mand og to børn. Har en bachelor i entrepreneurship, og kommer senest fra stillinger som seniorindkøber i Heimstaden samt udbuds-og indkøbskonsulent i Bornholms Regionskommune.

Du vil måske også synes om

Høsttid i kirkerne: En gammel tradition lever videre på Bornholm

TRADITION: Når sensommeren går på hæld, og marker, haver og køkkenhaver har givet årets høst, inviterer kirker over hele Bornholm til høstgudstjenester. Her bliver der sagt tak for årets høst, for naturens gaver og for det fællesskab, vi er en del af.   Høstgudstjenesten er en gammel kirkelig tradition, som

Læs mere »

Travlhed i køkkenet: Fra to til tusinde kuverter

GASTRONOMI: Den gode mad fra “Hos Casper” fortsætter med at forsyne øens mange møder, fester og konferencer med velsmagende mad i alle afskygninger, men små ændringer er på vej. Bl.a. navnet der ændres til det klingende “Gourmæt”. Det ville tage tre måneder og koste spidsen af en jetjager af få

Læs mere »

17-årig bilist påkørte 18-årig cyklist

POLITI: Onsdag morgen skete et færdselsuheld på Snorrebakken i Rønne, hvor en personbil svingede til højre ved Porcelænsvej og i den forbindelse påkørte en cyklist. Personbilen blev ført af en 17-årig mand fra Midtbornholm, og han blev sigtet for overtrædelse af vigepligten. Cyklisten, en 16-årig pige fra Rønne, slap fra

Læs mere »