Bornholmerne betaler meget for strømtransport

ENERGI: Stort set ingen andre danskere betaler så meget for strømtransport som bornholmerne. En ny datagennemgang viser, at TREFOR El-Net Øst, der forsyner Bornholms borgere med strøm, er det næstdyreste netselskab i Danmark ved et årligt forbrug på 4.000 kWh.

Bornholmerne betaler dyrt for transport af strøm.

 

Bornholmerne er blandt de danskere, der betaler allermest for at få leveret deres strøm. Det fremgår af en stor datagennemgang foretaget af eltjek24.dk. Her estimeres de årlige strømtransport-udgifter til at være 3.555 kr. for TREFOR El-Net Øst-kunder med et årligt strømforbrug på 4.000 kWh.

Til sammenligning estimeres de årlige strømtransport-udgifter for kunder hos Hjerting Elforsyning, der ved et årligt forbrug på 4.000 kWh er Danmarks billigste netselskab, til at være 1.211 kr. – altså 2.344 kr. mindre end hos TREFOR EL-Net Øst.

Ikke blot én årsag
At nettariffen p.t. er så høj, som den er på Bornholm, er der – ifølge TREFOR El-Net – ikke blot én årsag til, men derimod flere.

”Når tariffen på Bornholm er dyrere end andre steder i landet, hænger det blandt andet sammen med, at der på Bornholm er færre elforbrugere pr. kilometer kabel end andre steder i landet. Dermed er der færre til at betale for de omkostninger, der er ved at drive og vedligeholde elnettet,” forklarer Per Sørensen, der er elforsyningsdirektør i TREFOR El-Net i en artikel på eltjek24.dk, og fortsætter:

“Nettabet er også højere end landsgennemsnittet på Bornholm, lige som der er andre forhold, der påvirker prisniveauet bl.a. undergrundsforhold og transport af materialer.”

Efterslæb
Disse forklaringer er dog ikke de eneste. Også et efterslæb fra tidligere bærer en del af skylden for, at bornholmerne disse år betaler en så høj nettarif, som de gør.

“Derudover betaler bornholmerne en såkaldt historisk underdækning på 15 millioner om året – i en årrække, inden TREFOR overtog elnettet på Bornholm, blev der opkrævet for lidt, og de penge har TREFOR El-Net Øst tilladelse til at opkræve til og med 2027,” forklarer Per Sørensen og understreger i den sammenhæng, at omfanget for, hvad TREFOR El-Net Øst må opkræve, er nøje styret af en indtægtsramme, der er godkendt af Forsyningstilsynet.

Formentlig lavere priser
Ifølge Per Sørensen kan bornholmerne se frem til lidt lavere priser inden for en overskuelig fremtid.

“Vi er opmærksomme på det høje tarifniveau på Bornholm og kigger løbende på, om vi kan skrue på nogle ting. Den historiske underdækning må opkræves på Bornholm til og med 2027, og herefter er der udsigt til, at bornholmerne får lidt lavere tariffer,” afslutter Per Sørensen.

Kan man skifte netselskab?
Mens du selv kan vælge dit elselskab, forholder det sig anderledes med dit netselskab. Hvilket netselskab du har, er nemlig udelukkende betinget af din geografiske placering.

Seneste artikler

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 18. og 19. oktober   Lørdag 18. april  Levende Kirke Bornholm 14: Anette Holt Larsen. Efter gudstjenesten er der kaffe eller the med kage i Café Hjerterum. Søndag 19. april Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein. Gudhjem Kirke 09.00: Tina

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 18. april. Solen står op kl. 5.53 og går ned kl. 20.08. Dagen er tiltaget med 7 t. og 6 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag. Vejret på Bornholm i dag: Mest tørt med nogen sol. Temp. op mellem 10 og 15 grader, ved kysterne stedvis

Læs mere »

En ordentlig gang Matador Mix…

En af redaktørens daglige gøremål er at huske at sende en God Morgen-hilsen til vore næsten 80.000 medlemmer i vore grupper på Facebook. Sædvanligvis sendes denne hilsen ganske tidligt om morgenen, men forleden var den forsinket. Ikke på grund af – som mange ynder at tilskrive personlig dovenskab – “tekniske

Læs mere »

Du vil måske også synes om

En ordentlig gang Matador Mix…

En af redaktørens daglige gøremål er at huske at sende en God Morgen-hilsen til vore næsten 80.000 medlemmer i vore grupper på Facebook. Sædvanligvis sendes denne hilsen ganske tidligt om morgenen, men forleden var den forsinket. Ikke på grund af – som mange ynder at tilskrive personlig dovenskab – “tekniske

Læs mere »

Spejderlivet hjælper til en god skolegang

SKOLEN: I denne uge skiftes tre skoleklasser på Bornholm  penalhuse og tabeller ud med snobrødspinde og morsekoder.  De deltager i ”Den lille spejderuge” – et initiativ, der skal give de yngste skoleelever en tryg og modig start på skolelivet gennem spejderlivets værdier.   Af Lene Dam Jørgensen I denne uge

Læs mere »