Bornholmere spiser sammen

Folkebevægelsen mod ensomhed støtter op om en lang række spise-sammen-arrangementer senere i april  og i november. Målet er at bekæmpe ensomhed og danne nye fællesskaber.

Kom og lad os spise sammen, lyder opfordringen fra Ældre Sagen

 

“På Bornholm holder Ældre Sagen og DGI et arrangement onsdag 26. april på Den Grønne Frø i Aarsballe,” fortæller Irene Duncker fra Ældre Sagen.

Hendes opfordring lyder sådan:

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med et veltilberedt måltid mad, kaffe og kage, fællessang, værtsparret fortæller om Den Grønne Frø, hold-hjernen-frisk-aktiviteter og socialt samvær. Niels Erik Kofoed underholder og spiller til sangene fra Ældre Sagens sangbog ”Sange til Livet”.

Der er i år indført egenbetaling på kr. 75,00 + betaling for drikkevarer. Ældre Sagen Bornholm afholder øvrige udgifter.  Der er plads til 80 personer og er for alle indenfor målgruppen.

Målgruppen er personer, der normalt sidder alene, så som enlige, enker/ enkemænd, syge, pårørende til syge, førtidspensionister, ny-tilflyttere eller nyskilte.

Et tilløbsstykke
Tilmelding starter tirsdag 11. april enten online via Ældre Sagen Bornholms hjemmeside eller pr. tlf. 52 17 90 50 mellem  kl. 8-9 til Irene Dunker.

“I 2022 holdt vi to arrangementer – forår og efterår –  på Klemens Kro; det var virkelig et tilløbsstykke. De talt 160 pladser pladser var booket i løbet af en time.

Ældre Sagen har generelt over hele landet indført en deltagerbetaling på disse arrangementer, hvilket vi hermed også har gjort, med håb om at bornholmerne alligevel finder tilbuddet interessant,” slutter  Irene Dunker

Fik du læst?