Bornholmere samler ind til børn

BØRN: Søren Schov fra Rønne er en af de mange på Bornholm, der samler ind til Børns Vilkår søndag 22. marts

Der samles ind til børn søndag 22. marts. (Foto: Jeppe Carlsen)

 

Af Lene Dam Jørgensen

55-årige Søren Schov er en af de mange frivillige fra hele Bornholm, der samler ind søndag 22. marts ved Børns Vilkårs Landsindsamling.

”Jeg samler ind, fordi pengene går til Børnetelefonen. Hvis børn har problemer, så synes jeg, at det er godt, at der er sådan noget som Børnetelefonen, som de kan henvende sig til. Hvis forældrene ikke magter, så er det godt, at der er andre voksne, der kan hjælpe. Jeg har selv to voksne børn på 30 og 22 år. Jeg synes, at de har haft en god opvækst. De har fået kærlighed, og jeg føler ikke, at de har haft problemer, men jeg er godt klar over, at det er der andre børn, der har haft,” siger Søren.

Bornholmerne støtter
De fleste tager godt imod indsamlerne, når de får at vide, hvad der samles ind til. Folk ved godt, hvad Børnetelefonen er og er flinke til at give, fortæller Søren.

”Jeg gik sidste år med min kæreste, men hun skal desværre på job på søndag, så jeg skal gå alene. Jeg samler ind i Nyker. Der er en rute i Nyker by. Sidste år var jeg ude ved Rutsker og gik rundt der lidt ude på landet. Denne gang er det lidt i byen og lidt ude på landet – og dejlig tæt på, hvor jeg bor. Der er heller ikke de lange afstande,” siger Søren.

Søren er også frivillig i” NaturligVis” , hvor jægere og lystfiskere holder sommercamps for børn og unge, hvor de kan opleve jagt og fiskeri samt finde ud af, hvordan man lever i naturen.

Søren bor i Rønne og er håndværker på en vandforsyningen.

Du vil måske også synes om

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »

Antallet af ledige er faldet – en lille smule

BESKÆFTIGELSE: Antallet af ledige er faldet på Bornholm med 0,1 procent viser seneste tal fra Danmarks statistik. Botnholm og Vestjylland har begge den laveste ledighedsprocent, der er på 2,2 procent.   Af Lene Dam Jørgensen Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten på Bornholm faldet med 0,1 procent.

Læs mere »

Stort tøj-bytte-marked i Østerlars

MARKED: Tøjbyttemarked Bornholm holder det 16. “Tøjbyttemarked” i Multihuset i Østerlars. Tøjbyttemarkedet søndag 27. september fra kl. 11 til 14 i Multihuset i Østerlars arrangeres af frivillige med det formål at få det ubrugte tøj ud af klædeskabene og videre til nye hjem. Frivillige medarbejdere sorterer alt det indleverede tøj,

Læs mere »