Bornholmere på skiferie: Husk at varme op

VINTERFERIE: Ny opgørelse fra GF Forsikring viser et fald i antallet af anmeldte skisportsskader. Alligevel er de hyppigste skirelaterede skader stadig udbredt, selvom de nemt kan forebygges.

Ny opgørelse fra GF Forsikring viser et fald i antallet af anmeldte skisportsskader. Alligevel er særligt én type skade svær at komme til livs, selvom den nemt kan forebygges. (AI-genereret foto, GF Forsikring)

Hvert år rejser hundredvis af bornholmere på vinterferie. For rigtig mange af dem, der ferierer i udlandet, er kursen sat mod kridhvid sne, skiløjper – og knæskader. For selvom en ny opgørelse fra GF Forsikring viser et fald i antallet af anmeldte skisportsskader på næsten 23 procent fra 2023 til 2024, er de hyppigste skisportsskader stadig svære at komme til livs – og det til trods for, at de nemt kan forebygges, forklarer her direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, Martin Rundager.

“Nogle skisportsulykker kan man umuligt forberede sig på, men mange andre er det faktisk muligt at forebygge. Det er nemlig oftest de danske knæ, underben og skuldre, der står for skud på løjperne, og det kan have noget at gøre med, at vi koldstarter skiferien og glemmer opvarmningen.”

Tallene fra GF Forsikring dækker over de skader, der er anmeldt under den udvidede skirejsedækning.

Opvarmning forebygger
Salgsleder hos GF Bornholm, Kim Thorsen, peger på, at simple opvarmningsøvelser kan gøre en stor forskel for at forebygge skader på skiferien.

“De fleste af os er ikke vant til at motionere så meget dagligt, som vi gør, når vi er på skiferie. Vi kan let bruge hele dagen på løjperne, og det sætter pres på muskulaturen. Derfor kan det være en idé at gå i gang med lette øvelser, hvor man langsomt øger belastningen, i ugerne op til at skiferien går i gang,” siger han.

Skibakke på Bornholm
På Bornholm har Bornholm Skiklub etableret en lokal skibakke – bl.a. for at medlemmerne kan øve sig, inden turen går til de snedækkede løjper. Skibakken har typisk åbent 40-45 dage på én sæson.

Er uheldet alligevel ude, er det ifølge Martin Rundager vigtigt, at man har taget stilling til sine forsikringer hjemmefra. Ski og sport-tilvalg kan for eksempel få feriegæsten sikkert hjem med ambulancefly og sikre kompensation for tabte rejsedøgn.

Imens kan indboforsikringen hjælpe, hvis skiene bliver stjålet eller beskadiget. Ansvarsforsikringen skal i brug, hvis man forårsager skade på andre, og ulykkesforsikringen kan sikre værdifuld genoptræning i tilfælde af slemme skader.

Tal fra SOS International, som GF Forsikring samarbejder med, viser, at cirka 1.200 danskere kom til skade i perioden 1. november 2023 – 31. marts 2024. Alene i vinterferieugerne  i 2024 hjalp SOS International mere end 500 danskere med skiskader.

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »