Bornholmer vandt 222.177 kroner

TRAV: En heldig spiller ramte tirsdag aften alle seks vinderheste på Bornholm Brand Park og høstede 222.177 kr. Gevinsten skal bruges på ferie og familie. Vinderen fortæller, at hesten Lluc Boko var en nøgle til hans store succes.

På en fyldt Bornholm Brand Park var hesten Lluc Boko en Bet25-spillers nøgle til en stor gevinst. Foto: Torben Ager – Travfoto Bornholm

 

En bornholmsk Bet25-kunde ramte jackpot tirsdag aften, da han var den eneste, der formåede at forudsige alle seks vinderheste i V65-spillet på Bornholm Brand Park.

“Jeg er den type, der tager chancer. Jeg er ikke bange for at tabe,” siger vinderen til Bet25.

Med en kupon til over 1.300 kroner var kunden selv tilstede på banen og endte med at vinde 159.477 kroner på de seks rigtige og yderligere 3.135 kroner på hver af hans 20 kombinationer med fem rigtige. I alt nåede gevinsten op på imponerende 222.177 kroner og gjorde aftenen 25 gange sjovere.

En nøgle til hans succes var hesten Lluc Boko, som han havde udpeget som sikker vinder i det andet af de seks travløb.

Havde på fornemmelsen
“Det var svært at finde sikre vindere. Lluc Boko var kun tippet som fjerde af de seks heste i løbet, men jeg havde en fornemmelse af, at den ville vinde, selv fra en udvendig position ved førerhesten. Alt gik præcis som håbet, især efter dens gode præstation sidste gang,” reflekterer han.

Med den store gevinst planlægger Bet25-kunden at prioritere ferie og tid med familien: “Der bliver mere plads i budgettet til ferie og familien,” siger han.

V65-spillet afvikles hver tirsdag på forskellige danske travbaner, og spillerne skal finde vinderne af seks udvalgte løb.

Du vil måske også synes om

Bornholmske skoler løfter elever til højt fagligt niveau

UDDANNELSE; Ifølge en ny landsdækkende analyse foretaget af tænketanken Cepos er bornholmske skoler blandt de bedste i Danmark til at løfte øens elever til topkarakterer ved folkeskolens afgangsprøver.     Af Lene Dam Jørgensen I en ny landsdækkende analyse foretaget af tænketanken Cepos er Bornholm blandt de kommuner, der er

Læs mere »

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 21. august. Solen står op kl. 05.44 og går ned kl. 20.21. Dagen er aftaget to timer og 48 minutter. (UV Maks 4.4). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol, men ud på eftermiddagen efterhånden mere skyet vejr,

Læs mere »