Bornholm skruer op for PCR-test i de kommende dage efter udbrud af særlig corona variant

Der er konstateret et smitteudbrud på Bornholm med en særlig variant af COVID19. Ca. 20 personer er testet positive, men smitten er nu inddæmmet. Af forsigtighedsprincip opfordrer vi alligevel alle, der bor på Bornholm eller har været på øen omkring pinsen, til at lade sig teste skriver styrelsen for patientsikkerhed.
(Foto: Torben Ager)

 

På anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed skruer Bornholm i de næste dage op for kapaciteten af PCR-test, og opfordrer alle bornholmere, der har været sammen med andre i tiden fra pinsen og frem til nu om at lade sig PCR-teste (den i halsen), hvis de ikke er allerede er blevet det.

Opfordringen gælder også alle, der har været gæster på øen i den periode. Anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed kommer, da der på Bornholm har været smitte udbrud med en særlig variant af Corona-virussen.

Det er vigtigt at understrege, at det smitteudbrud, der har været på øen med den særlige variant, er der fuldstændig styr på nu, og det er blevet hurtigt inddæmmet og alle procedurer er fulgt skriver BRK på deres hjemmeside.
Ved alligevel at opfordre alle til at lade sig PCR-teste forventer Styrelsen for Patientsikkerhed at kunne gennemføre en screening og dermed finde eventuelle nye, endnu ikke opdagede smittekæder. Denne ekstra test indsats gennemføres også netop nu, fordi Bornholm står overfor det kommende Folkemøde og ser ind i en sommer, hvor mange gæster kommer til øen.

(Artiklen forsætter under billedet)

Styrelsen for patientsikkerheds opslag på twitter

Her kan man torsdag 3. juni og fredag 4. juni få foretaget en PCR-test uden forudgående at skulle bestille tid.
Rønne Hallen, Torneværksvej 1, 3700 Rønne
Torsdag kl. 09.00-18.00.
Fredag kl. 07.00-12.00.

Samt

Klemensker Hallen, Stadionvej 4, 3782 Klemensker
Torsdag kl. 09.30-18.00.
Fredag kl. 07.00-12.00.

Det er fortsat muligt at få foretaget PCR-test med tidsbestilling i Rønne, Nexø, Klemensker og Aakirkeby.
Tidsbestillingen sker som normalt via hjemmesiden: Coronaprover.dk

Seneste artikler

Fik du læst?