Bornholm skal sikre god integration af udlændinge og flygtninge

Det er vigtigt, at vi på Bornholm sikrer en god integration af udlændinge og flygtninge, siger Claus Larsen-Jensen (S) og en af de to kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til det kommende Integrationsråd for Udlændinge og Flygtninge Bornholm. Det andet kommunalbestyrelsesmedlem af Laura Kofod (EL).

Claus Larsen-Jensen (Foto: Torben Ager)

 

Fredag 2 4.juni mødtes Claus Larsen-Jensen (S) og Laura Kofod (EL) og centrale embedsfolk i kommunen for at planlægge igangsætning af et nyt Integrationsråd, som både skal omfatte udlændige og flygtninge på Bornholm.

“Det er vigtigt, at vi sikrer en aktiv inddragelse af de pågældende, ikke bare som personer, men også gennem deres eventuelle foreninger, og at det styrker deres integration på Bornholm, men også at vi inddrager arbejdsmarkedets parter, Bornholms Flygtningevenner og alt andet forenings- og kulturliv på øen. Det er vigtigt, at alle bornholmere, virksomheder, institutioner og foreninger tager godt imod dem, der kommer til os, for så bliver det  lettere at blive integreret i det bornholmske samfund,” siger Claus Larsen-Jensen.

Adgang til job og samfund

“Bornholm har hidtil været dygtig til at integrere de nytilkomne, også med at skaffe beskæftigelse. Med en situation med mangel på arbejdskraft på Bornholm, er det helt centralt, at vi både giver udlændinge og flygtninge på Bornholm adgang  til et job og hele det bornholmske samfund. I den nuværende situation med mangel på arbejdskraft, kan Bornholm tilbyde endnu flere et job, og den demografiske udvikling med flere ældre, vil øge mulighederne, for at tilbyde job”, siger Claus Larsen-Jensen.

“Det er også vigtigt, at vi fra kommunalbestyrelsens side tager denne opgave meget alvorligt, så dem, der sidder i det kommende Integrationsråd for Udlændinge og Flygtninge, ved, at de herigennem har en kanaladgang til både Erhvervs-, Bolig- og Beskæftigelsesudvalget og kommunalbestyrelses generelt, siger Claus Larsen-Jensen, og det må vi to kommunalbestyrelsesmedlemmer i Integrationsrådet være garanten for.”

225 skal integreres 

Af nytilkomne flygtninge i 2022 er vi allerede nu på mindst 225, som skal integreres.

Af udenlandske statsborgere beskæftiget på Bornholm er der også mange. Kommunens top-10 fra marts 2022 af udenlandske statsborgere beskæftiget på Bornholm giver følgende tal: 112 fra Tyskland, 105 fra Polen, 78 fra Eritrea, 76 fra Sverige, 73 fra Syrien, 57 fra Rumænien, 51 fra Bosnien – Hercegovina, 44 fra Storbritannien, 41 fra Ukraine og 39 fra Norge.

“Vi har en stor fællesopgave på Bornholm med, at lykkes med integrationen.  Vi er nu  i gang med at tilrettelægge arbejdet, valg af medlemmer osv. til Integrationsrådet. Det er vigtigt, at arbejdet kommer rigtigt i gang fra starten, så det bliver en succes,” siger Claus Larsen-Jensen

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »